.

Deutsche Forschungsanstalt für Segelflug.
VII

>>

Nu var en starthøjde på 100 m jo ikke alverden, så Klöckners næste opgave blev at afprøve et flertrins raket system.

For at berolige Klöckner og vise sin tillid til sit eget system, kravlede "raket-Mayer" op i bagsædet under prøveturen.
Klöckner havde forlangt at blive trukket op i 4000 m højde før han antændte de serieforbundne raket ladninger. Hans tillid til det elektriske tændingssystem kunne ligge på et meget lille sted og selvom raketteknikeren højt og helligt besværgede at alt var i orden og intet kunne gå galt for Mayer fløj jo med (!?) mildnede det ikke Klöckners skepsis

I 4000 m højde koblede Klöckner slæbeflyet af, en Heinkel 46 for øvrigt. Han løftede fingeren, trykkede på tændingen til raketterne og knaldede hovedet ind i højre side af cockpittet. Der lød straks det sædvanlige øredøvende brag fra eksplosionen og væsen fra udstødningen, men svæveflyet skred så vildt og voldsomt til venstre, at det var umuligt at modvirke eller kontrollere det.
Sekundet efter brækkede et stykke af højre vinge og flyet lagede sig ind i et fladt venstre spin mens alt blev stille.

Alle raketterne under højre vinge var brændt ud på én gang og ikke en eneste under den venstre var blevet antændte.

Det var umuligt at stoppe spindet og Klöckner meddelte Mayer at han hellere måtte hoppe ud.
Klöckner åbnede cockpittet, som blæste af med et frygteligt spektakel. Da Klöckner sad i forsædet skulle han ud først og forsøgte at kravle ud hurtigt, men det var umuligt, da centrifugal (eller er det centripedal- :o) kraften pressede ham tilbage.
Han forsøgte at kravle ud over venstre side. Den side man normalt stiger ind og ud af, men blev holdt tilbage af en formidabel kraft.
Han måtte overveje situationen et kort øjeblik, hvorefter han konkluderede at det nok var lettere tage spindretningen til hjælp og lade sig slynge ud af flyet og sekundet efter var han ude.
Han tumlede rundt i luften, fandt udløserhåndtaget og trak hårdt og angsten skyllede ind over ham, da han fandt sig selv med håndtaget og en stump wire i hånden. Kort efter kom et ryk og faldskærmen havde foldet sig ud.
Det var vist meningen at håndtaget sad "løst".

Han kunne se det spindende fly under sig og tænkte at det var ude med Mayer, men i det samme så han ham kravle ud med faldskærmen blafrende efter sig som et flag. Faldskærmen foldede sig ud og flyet knustes mod jorden næsten samtidig med at Mayer sank i til livet i en våd eng.

Klöckner faldskærm pendulerede kraftigt, hans knæ strejfede i et dige, det lød et smæld fra ryggen og han dumpede ned i en grøft mens faldskærmen dalede ned over ham.

På hospitalet i Bad Reichenhall fik han at vide at en ryghvirvel havde forskubbet sig og efter en uges pleje hjemme hos konen sad han igen i en Ju 52.

Mayer havde også forsøgt at kravle ud til "indersiden" af spindretningen og konstateret det var umuligt.
Det havde taget Klöckner fra 4000 m til 800 m at slippe ud og Mayer var først sluppet ud i 150 m højde og havde overlevet !

Men ikke detso mindre skulle han senere på året lade sig skyde ud over en bjergside med Mayers raket system.

Raketstart i Alperne >>