Deutsche Forschungsanstalt für Segelflug.
IV

Troika slæb.

Flere slæbefly der trækker ét tungt transport svævefly.
    <<    

>>

  

 
   

At slæbe flere svævefly i luften efter et slæbefly var ret almindeligt.

For at få tungere transport-svævefly i luften, blev de tvunget til at eksperimentere med det omvendte. Flere slæbefly der trækker ét tungt transport svævefly.


5 Heinkel He-72 slæber Erich Klöckner i en DFS-230.

 
     

Til de indledende forsøg prøvede de med en DFS 230 trukket af fem He 72 "Kadet"ter med Karl Schieferstein i den på venstre fløj.

Da de skulle starte, overhørte Schieferstein Stamers signal til at slippe bremserne, så han måtte banke afsted for fuld skrue i forsøget på at indhente de andre og endte med at trække hele læsset.
"Helt fortjent sluttede jeg af, alene i en kartoffel mark, men vi havde bevist at metoden var gennemførlig", slutter han lakonisk af.

 

      
      Det næste skridt blev at slæbe en Ju 52 med slukkede motorer og med propellen i næsen erstattet af en kobling. De skulle forsøge at trække den i luften med tre andre Ju 52'ere.

3 Junkers 52 slæber en fjerde Ju-52 med kobling i næsen og slukkede motorer.    
   

 

.

    
     


Hanna Reitz kigger op af taglemmen på en Me 323.
(Me 321 med 6 motorer).

Gigant'en havde et vingespand på 55 meter og en laste evne på 23 tons, hvilket kunne give en total vægt på 35 tons.
 

 Da det var vel gennemført, gik de videre til at slæbe transport glide-planet Me 321 Gigant i luften efter tre Me 110'ere.

Herman Zitter fløj den midterste Me 110. Karl Schieferstein var på højre flanke og Kurt Oppitz styrede den venstre.

På grund af propellernes drejnings moment drev Oppitz hele tiden ud til venstre.
Det problem blev løst ved at gå over til He 111'ere og montere trækanordningen så den stak ud til højre for halen.

  

 

    
             
       
Med fuld startvægt, 3 Me-110 foran og booster-raketter skulle Me-321 bruge 1200 m for at komme i luften.
Glidetal 1:8.		      
   
   
    << Flyslæb med trækstang

"Mistel slæb" >>