Deutsche Forschungsanstalt für Segelflug.
III

Flyslæb med trækstang system.

En naturlig følge af kortere og kortere slæbetov, var udviklingen af et trækstangs system.
Ikke kun af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at slippe for de ret hyppige wirebrud, der afbrød eksperimenterne.

  
<<

>>

 


DFS-230 efter en Ju-52.

  

Fritz Stamers testflyvningsafdeling lavede, i samarbejde med Dr. Trutz Fölsches afdeling for teknik, en 3 m lang bom med en hydraulisk dæmpet svivel-arm og en vægt på 150 kg.

Flyene blev udstyrede med en solid universal kobling, så slæbeflyet såvel som det trukne fly kunne frigøre bommen.


Trækstang systemet med friktionsled.

I den næste udgave blev slæbeflyets kobling udstyret med et friktions bremset kugleled, så den nu 1m lange bom kunne bevæge sig i alle retninger.
Vægten blev reduceret til 66 kg.

Kugleleddet blev videreudviklet så graden af bevægelighed kunne styres og den version gik så i produktion.

    

Trækstang systemet blev også afprøvet på en He 111 og en Dornier 17.

.

 
Her en Heinkel He-111 der trækstangs slæber en Gotha Gö-242.		   Gö-242:
Spændvidde: 24,5 m
Tomvægt: 3200 kg.
Max. vægt: 7000 kg
Max. Hastighed: 230 km/t.
Glidetal: 1:15.

Det endelige bevis for trækstangs systemet anvendelighed blev fremvist ved at slæbe en Gö-242 med 30 mand ombord efter Dornier'en.
De anvendte både Ju 88 og He 111 med langt slæbetov for at hjælpe flyene i luften !

 

    
 
  • De vigtigste erfaringer de drog, drejede sig om oscillationer.
    Specielt lodrette oscillationer var farlige og skulle undgås.
  • Som tommelfingerregel fandt de at vægtforholdet mellem slæbeflyet og det trukne fly ikke bør overstige 3:1
    men forskellen i planbelastning havde også indflydelse på slæbets stabilitet.
  • Hvordan piloterne trimmede flyene var heller ikke uvæsentligt.
    Erich Klöckner nævner et eksempel hvor en DFS 230 straks efter udkoblingen steg rundt i et voldsomt loop og brød sammen.
    Piloten Kurt Oppitz klarede sig ud med faldskærm.
      
 
   
  Dr. Fölscher var med til de indledende forsøg med trækstangs systemet, men efter følgende ulykkelige hændelese, blev de overtaget af Kurt Oppitz, Herman Zitter og Karl Schieferstein.        
 
 
 

En dag blev det krævet bevist, at trækstangs-systemet kunne anvendes til at trække yderligere en DFS 230 koblet efter den første DFS 230.

Oppitz blev udnævnt til at sidde i slæbeflyet, en Ju 52, med Schieferstein i det midterste svævefly og Fölscher som rosinen i pølseenden.

Allerede ved det første forsøg, så snart svæveflyene havde sluppet jorden, kom hele træk-toget i kraftige svingninger og Fölscher nåede med nød og næppe at koble ud.

Ved andet forsøg ville han prøve at hænge på lidt længere, men under de voldsomme svingninger rev flyet sig løs og blev knust.

Schiefersteins fly hamrede i jorden med en sådan kraft at trækstangen til Ju 52'eren blev bøjet og friktions dæmperen revet ud.

Koblingen var blevet trykket sammen, så han ikke var i stand til at koble ud og selv om svæveflyet oscillerede kraftigt, lykkedes det dem at komme rundt og helskindede ned.

Fölscher havde brækket ryggen og det var blevet bevist at metoden ikke var anvendelig.

 

  
   
<< Flyslæb med kort slæbetov

"Troika slæb" >>