Deutsche Forschungsanstalt für Segelflug. II

Flyslæb med kort slæbetov

En af de store fordele ved at anvende svævefly er overraskelsesmomentet.

Larmen fra motorflyet der transporterer faldskærmtropperne advarer fjenden om at der er noget på vej.

  
<<  

>>
Troppetransporter i flyslæb med langt slæbetov var i 1930erne blevet rutine, men var stadig umulige at gennemføre om natten og i dårligt vejr under IFR forhold.
Piloten i svæveflyet skal kunne se slæbeflyet.

Derfor blev der gennemført forsøg med kortere og kortere slæbetov, helt ned til 1,5 m længde.
 

Herman Zitter og Karl Schieferstein startede disse forsøg med en Heinkel He 72 og Gö-3 Minimoa svæveflyet, Wolf Hirths 17 m udgave af supersvæveren Moazagotl (20 m).


Hollænderen Hans Disma's Gö-3 Minimoa, konstrueret af Wolf Hirth. Aventoft 1999.

De blev til sidst i stand til at flyve om natten, såvel som lange færgeflyvninger i skyer med en DSF 230 trukket efter en Ju 52.
Slæbeflyet blev udstyret med to røde lamper på højderoret.

  
 
 


Ju-52 trækker en DFS-230.

   DFS-230:
Spændvidde: 20,9 m.
Nyttelast: 9 fuldt udrustede soldater eller 1280 kg.

Konstrueret af Hans Jacobs. Kendt for svævefly som "Bussard", "Sperber", "Olympia", Kranich" og ikke mindst Messerschmidt 163.
       
 
 

 

  • Når slæbetovets længde bliver kortere end 10 m giver selv den mindste afvigelse i svæveflyets kurs farlige træk i slæbeflyets hale og det var kun de mest erfarne piloter der var i stand til at korrigere - uden at over-reagere, med meget hurtigt indsættende og voldsomme oscillationer til følge.
    Et så kort slæbetov øgede naturligvis også risikoen for kollisioner drastisk.

      
<< DFS intro Flyslæb med trækstang system >>