Deutsche
Forschungsanstalt für Segelflug. X
|
||||||||||
Helikopteren var godt nok opfundet (Focke-Achgelis) og Hanna Reitsch havde i 1938 demonstreret den for et stort publikum ved 14 indendørs flyvninger i Deutschland-Halle i Berlin.
Men
den var ikke kraftig nok og når der nu var behov for at transportere ting og
sager hængende i en snor, var der kun et at gøre: |
||||||||||
<< |
>> |
|||||||||
|
||||||||||
I tidens løb udviklede og afprøvede de mange forskellige kombinationer og slæbemetoder til f.eks. aerodynamiske tests af jetfly uden motorer og "bære-slæbet", hvor slæbeflyet bar et andet fly under sig, på samme måde som helikoptere transporterer gods i dag. | ||||||||||
Bemærk de manglende indsugninger. Jet-motorerne var ikke klar, så flyet blev bære-slæbt til højder, hvorfra aerodynamiske tests kunne gennemføres. |
||||||||||
|
||||||||||
Starten på et "bære-slæb" forløb i begyndelsen som ethvert andet
flyslæb, bortset fra at koblingerne til slæbetovet var monterede i
flyenes tyngdepunkter.
Slæbeflyet gik i luften først og trak det andet fly, der ikke kunne svæve ved så lav hastighed, fra jorden. Når slæbetovet nåede op i en vinkel på mellem 50 og 70º løftede det ganske enkelt det andet fly fra jorden og steg evt. til en højde, hvorfra slæbeflyet kunne dykke så meget fart på, at det trukne fly kunne flyve og manøvre-tests gennemføres.
Samme metode, men med et svævefly i midten, blev udviklet til at løfte
endnu tungere fly fra jorden. ¤ |
![]() Ju-87 løfter en DFS Habicht. DFS "Habicht"
('Høg') 1936: |
|||||||||
Heinkel He-111 løfter en Ju-87 Stuka.
De første løft-forøg blev gennemført med en Ju 87 "Stuka" der trak et DFS
"Habicht" svævefly. (Endnu en Hans Jacobs konstruktion). |
||||||||||
|
||||||||||
De udviklede en metode, så den energi som slæbetorvet skulle optage ved løftet, blev overført trinvist.
Ved de første tests, som Schieferstein gennemførte med en Ju 87, løftede
han en last på 100 kg.
Senere gik de over til at trække bæltet ud gennem en åbning i en kasse,
hvor det var pakket lagvist på en måde hvor det måtte gennembryde flere
krydsfinér stykker. Selve opsamlingen blev udført med en krog der under indflyvningen blev sænket og greb fat i en løkke på slæbetovet. Til sidst var de med en He 111 der fløj 200 km/t i stand til at samle en fuldt lastet DSF 230 på to tons op ! Svæveflyets afløb blev 200 m langt.
|
||||||||||
Div. slæb Piloterne ved DFS udførte mange slæb med obskure ubemandede apparater med vinger for Dr. Lippisch. Nogle med slæbetov på op til 300 m længde.
Når der var behov for forevisninger i Nordtyskland, færge-fløj de slæbene
gennem hele landet.
|
||||||||||
|
||||||||||
Luft-tankning:
For at øge motorflyenes aktionsradius, afprøvede DFS f.eks. slæb af brændstof tanke, udstyrede med vinger og en slange til flyets benzintanke, både i almindelige slæb og med trækstangs sammenkobling. Heinkel He 177 med flyvende brændstof-tank. |
||||||||||
De gennemførte også en del vellykkede forsøg med lufttankning. |
De testede også slæb af raketter og bomber med vinger, der efter
afkobling kunne fjernstyres mod målet. |
|||||||||
Nu om stunder vil man til de fleste transporter bruge helikoptere. |
||||||||||
Hvis nu en fremrykkende styrke blev forsinket af en flod, ville det da være praktisk, hvis ingeniør tropperne kunne flyve midlertidige broer ind. Krämers Afd., ledet af en Hr. Wrede fik æren for opfindelsen af en flyvende ponton-gangbro. Planke-broen, med pontoner for hver 2-3 m, kunne bære et geled soldater der gik med 1 m mellemrum. Den blev så delt op i passende sektioner, der blev udstyret med vinger og slæbt efter en He 46 eller Hs 126 i et 60-100 m langt slæbetov. |
Indflyvningen til dropzonen forløb som en normal indflyvning, men slæbet skulle kobles af i samme øjeblik det ramte vandet, fordi den sidste sektion var udstyret med et anker, der borede sig ned i flodbredden og holdt broen på plads. Vingerne løste sig og flød væk. Under indsats af tre slæbefly fik de en bro, over Rhinen ved Stockhausen, op at stå på mindre end en halv time.
|
|
||||||||
|
||||||||||
Heinkel He-111
løfter en "Natter"
Natteren skulle have været en bemandet raket der skulle "fise" op til armadaerne af bombefly og i én salve fyre et batteri af små raketter af, hvorefter den skulle svæve tilbage igen. Konceptet blev skrinlagt og overtaget af Messerschmidt Me-163'eren. |
![]() |
|||||||||
Det var alt fra Karl Schieferstein og Erich Klöckners notater fra deres tid ved "Deutsche Forschungsanstlt für Segelflug" i denne omgang.
|
||||||||||
<< Home |