Missed the Frame ?

 
 

 Lørdag d. 16. december. 

Ååh, mit hovede. It is definetely hard to be a målemand.

Men Hu-hej vilde dyr, der fik vi rigtig sagt farvel til Ethiopien.

I går klokken 16 var der en lille reception for de lokale ansatte.
Kontoret holder lukket i julen, selvom opmålingerne på vejen fortsætter.
Der blev serveret øl, vin, sodavand, popcorn og nogle små lækre pizzaer som Gennet havde lavet.
K underholdt med at fortælle om dansk jul og sekretæren Lemlem havde købt små gaver til os danskere.

Da de lokale var gået, blev der dækket op med rugbrød, hvide sild og karrysild, spegepølse og ost.
Den røde Aalborg blev serveret i cognacglas. Stearinlys var der også.

P gav et tryllenummer med “den afhuggede arm”, så Gennet blev helt bange.
Hun troede virkelig armen var gået løs. Rørende naiv.

Bagefter kørte vi: K, G og J, P, M og jeg til glögg hos nogle danskere, hvor der var samlet et selskab på en 20-30 danskere i alt.  Meget hyggeligt.
Det var en blanding af alle mulige mennesker fra kirkelige hjælpeorganisationer, EU-folk, landbrugsudviklingsfolk, bilsælgere, ingeniører, frivillige og andet godtfolk.

Det viste sig at værtinden havde gået i skole med min kusine.

Huset lå i Addis, ca. 20 km fra C’s hus, men her regnes afstand ikke i kilometre, men i tid.
En vej var skredet sammen, så datteren af huset stod i mørket, nede ved vejen, med en forklaring på, hvordan man ad en bagvej kom op til huset.
Vi måtte køre rundt i et mørkt beboelsesområde, igennem et spedalskheds- og genoptrænings hospital og 2 gitre der var blevet sat op for at holde hyæner ude af baghaven.


Vi fik lagt en god bund til aftenens højdepunkt: Barchams! (Barfjams i folkemunde).

M og jeg fik lokket P og K med. P har kun været her i 2 dage, så han skulle lære lidt om hvordan man også kan gebærde sig i Addis.

M fik hurtigt fundet Sara og Rosa mig.

Denne gang havde jeg penge med, så efter at have forklaret P hvilke aftaler der kan laves og hvordan og fortalt Rosa at dette var en afskedsfest, skulle der festes.
Så der blev drukket øl, røget cigaretter, danset, grinet, flettet fingre og nusset i nakkerne.

Pigerne flokkedes om os, men Sara og Rosa skulle nok styre hvem der var venner (skulle have øl) og hvem ikke. Der var faktisk ikke mange venner der.
Konkurrencen må være ret hård.

 “Rosa. What about her? She no friend ?”,    “Yes”.

“She no beer ?,           “Yes”.    Og det er jo let nok at forstå.

Jeg fik også testet mit nylærte Amharik. Det vakte stor jubel, men der var ingen der ville lave Injerra, hente vand eller leje værelser ud. Faktisk var Rosa’s engelsk bedre.. og det var bestemt ikke ret godt.

Af og til var der små misforståelser. I en stille stund med Rosa på skødet sagde hun drømmende: “Nice, here we sit, two christians”      “Øh. Yes, yes, this is nice”.

“Why no sex ?             “I’m married”.

“ ???? ”    hvad har det med sex at gøre ?

K og P tog hjem før M og jeg.

De andre piger forsøgte ihærdigt og på alle mulige mere eller mindre frække og opfindsomme måder at lokke os over til sig. Og resten er forbeholdt Pia’s øren.   Men sjovt ! Dét var det.

Vi var hjemme i seng klokken 5.


Dagen efter (i dag) havde jeg lavet en aftale med G, J og P om at tage med ud til en bazar som en evangelsk kirkeorganisation afholdt, med salg af forskellige husflids- og u-landsstøttede hobbyprodukter.
Da jeg ikke har set Addis i dagslys, ville jeg gerne med.


Addis Ababa.  Ikke mit foto.

De var her kl. 9:00.

.......

Vejen førte forbi Addis’ centralslagteri. Fy for ..... !

Himlen var fyldt med gribbe, fordi der ingen benmels fabrik findes, eller renovation for den sags skyld, så knoglerne med kødrester bliver smidt udenfor i en meget stor bunke.
Der var godt nok hegn for, men bunken, der nok var 100 m lang og mindst 5 m høj, ragede højt op over.

Stanken var vanvittig vammel. Jeg var lige ved at brække mig.

Nu forstår jeg bedre at Legacy foretrækker at sove nede i det lille vagtskur ved siden af porten.
Han har ellers et sted her i nærheden sagde J.

.......

Jeg købte nogle halskæder med de forskellige apostles kors som vedhæng og et par bælter.

Der var ikke rigtig noget at komme efter for en forvænt vesteuropæer.

Tæpperne var også pæne, men for tunge at slæbe med.

 

Jeg var ved at dø, fordi det var røgfrit område og Barchams stadig sad i blodet.

Da vi endelig kom udenfor havde jeg ingen tændstikker.

Vi var tilbage til frokost og resten af Gennet’s små pizzaer og hakket frugt med hjemmelavet is til dessert.
Jeg havde rost hendes madlavning, så hun var kommet op på værelset, havde taget mig i armen og hvisket: “Mr. Jan, lunch is ready” og havde smilet sit fortryllende, generte smil.

Jeg tog et billede af hende i går, med jeg er bange for at hun ikke smilede da.
Men det gør vist ikke noget...


Så nu sidder jeg her og tænker på hvordan det vil gå i lufthavnen i aften.

Min valutadeklareringsseddel forsvandt allerede 5 minutter efter min ankomst.

De tager 10 US$ i lufthavnsafgift. Jeg har kun en 50’er.
Man får nok penge tilbage i Birr, men man må kun udføre 10.
Slagpladen fra FWD’en som jeg har i kufferten (undskyld Pia), vejer mindst 15 kg., så måske kan jeg betale overvægt med de overskydende dollars.

Og så skal jeg have afregnet de sidste penge med K.

                                              .......

Tomgang.

M tager hjem d. 21. December.

Jeg mangler kun at pakke kufferten og måske have en lur, inden Gennet’s sidste kreationer skal fortæres.

                                                .......

Kl. 17:15

Jeg har sovet et par timer og læst et par kapitler i Peter Høeg’s “Forestilling om det tyvende århundrede”.
Lånte den af M. i går. Har allerede læst 3/4.

Keder mig.

Efter så megen aktivitet, denne pludselige stilhed.

I lige ved 3 uger har teamet været sammen i næsten 24 timer i døgnet.
Med fuld fart har vi under ret primitive forhold målt en meget kompliceret vej, der har krævet det yderste af opmærksomhed og forudseenhed.

Vi har haft arbejdsdage på gennemsnitligt 10-11 timer og har sultet og tørstet og svedt og frosset.
Men heldigvis er mennesket skabt til at huske de god oplevelser og skubbe de dårlige i baggrunden. Så allerede nu rager Ethiopien projektet op som et eventyr, der overskygger mange af de oplevelser jeg har haft i både Italien og Malaysia.

Hver eneste dag har haft sin egen farve, sit eget folk og sit særprægede landskab.


Husk at få sjælen med.

.......

Har afregnet med K og har kun lidt småmønt tilbage.

                       Afrejse Addis: Lørd. kl. 22:40              Ank. Frankfurt:    06:00

                       Afrejse Frankfurt:      kl.08:15               Ank. CPH søndag 09:40

Kl.19:30 Ž

Helstegt kylling (stor). Ris m. græske kartofler og tomat, løg, gulerod, chili salat. Yums !  Bagefter hakket frugt (bananer, hurra) og hjemmelavet is.

Legacy har tegnet julekort med fine bibelcitater. Mit lyder som følger:

                        The fear of the Lord,

                          is the beginning of Knowledge.

                          But Fools despite Wisdom and instructions”. 

Tak for kaffe.

Jeg kan ikke lige huske K’s citat, men hans kommentar var: “Nice colours”.

Havde Legacy’s engelsk været bedre, havde han også givet en prædiken. Rørende.
Han og mange ethiopere tager deres kristendom meget alvorligt.

 

 
 

Next >>