Missed the Frame ?

 
 

 Torsdag d. 07. december. 

 

I dag kravlede vi op af bjergsiden fra Kombolchia til Dessie.

Som forventet holdt der en del sammenbrudte lastbiler på ruten.
Pænt afmærkede med klippestykker rundt om og “Assistant Driver’en” sovende nedenunder.
Flere af dem bad om vand og en af dem fortalte at han nu havde ventet i 2 dage på at chaufføren kom tilbage med en mekaniker.

Sådan en gang bjergkørsel er noget der kan trække tænder ud på nødtørftigt vedligeholdte lastbiler med overvægt.
Og så var der naturligvis de obligatoriske vrag af biler, der var kørt ud over kanten.

 



Byporten til Dessie.

Dessie var en ret forfærdelig by med masser af mennesker der bare gloede ind i bilen.


Inde midt i byen var vejen skyllet væk og vi brugte en del tid på at finde stationeringerne på den anden side af jordskredet, så perlekæden af målepunkter kunne komme til at hænge sammen.

 

Mens vi kørte rundt i mylderet på hovedgaden, kørte vi i et hul med højre forhjul.
Vi sad uhjælpelig fast og var bange for at en aksel var knækket.

På sekunder var bilen omringet af folk, der stod og gloede og strakte armene ind i bilen. Mest mænd og “Street-boys”.
De sagde ikke et ord og virkede ikke spor venlige eller hjælpsomme.

Wossan blev lidt nervøs, gav fuld gas og bilen sprang op af hullet.
Med nød og næppe undgik vi at faldloddet bagefter faldt i hullet.

Tilskuerne nåede at springe til side.

 

Lidt uden for Dessie kom vi forbi en skole som lige havde lukket omkring 200 børn ud, der alle omringede bilen og råbte YOU YOU ! i munden på hinanden.  Ret udmattende.
Det blev også for meget for nogle voksne, der forsøgte at jage dem væk.



I højdedragene nord for byen ligger en masse brugt krigsudstyr. Udbrændte lastbiler og tanks.

Jeg så det som et tegn på landets utroligt lave teknologiske stade at så store bunker stål = gratis råvarer kan få lov at ligge urørte i flere år.

......


Fattighjælp i Dessie. Privat ?

OXFAM hjælpeorganisationen har en stor base i Dessie og der gik en evig strøm af forskellige nødhjælps lastbiler nordpå.
Sandsynligvis til Eritrea, eller det nordlige Somalia.


Wossan fortalte ellers en interessant ting om bilen forleden.

Det er ikke “hans” bil som han plejer at køre i.
Denne her har for nyligt været totalt skadet, så kun dækkene var brugbare som han udtrykte det og han kunne ikke lide at køre i den.
Kører man hurtigere end 60-70 km/t kan den finde på pludselig at dreje til højre !

Wossan var blevet ansat af Mogush, fordi jeg ville have en tolk med.
Normalt var han chauffør for chefen for et italiensk firma i Addis og var vant til at blive råbt efter og kommanderet rundt med.

Han havde også arbejdet for et tysk selskab.
Dem kunne han heller ikke lide.


Vi arbejder for meget.

På søndag holder vi fri og tager op og ser på Lalibella.

James og Wossan sagde de havde hørt hyæner i nat, så måske er det ikke hunde man hører larme hver nat.
Hver nat i hver eneste by på hele turen faktisk.
Eller også gø’er hundene ad hyænerne?
Men om ikke andet, gør det stemningen lidt mere eksotisk.
Vi ligger heldigvis ikke på jorden i en lille lerhytte uden dør, som størstedelen af befolkningen gør det derude i ”naturen”.

Jeg har ikke set kryb af nogen slags (endnu) En ell. to myg og en helvedes masse fluer.

OK så har der også været Bilharzia tilfældene, elefantiasis’erne og de blinde.

Apropos sygdomme er jeg ved at få ondt i halsen. Håber det “bare” er den vanvittige forurening fra dieselbilerne og afbrændt komøg og støv.

 

 
 

Next >>