Missed the Frame ?

 
 

 Tirsdag d. 28. november. 

Jeg vågnede før vækkeuret ringede.

Gennet's hjemmebagt brød og spejlæg.

Har stadig ikke været i banken, så jeg fik penge af K. Så sender han en regning til D bagefter.  Godt nok.

Det var dog ene 100 Birr sedler. De bliver vist svære at slippe af med.

J, der skulle køre mig om til G, kom først tyve minutter over otte.

Chaufføren som skulle køre C’s “flagbil” bagefter FWD’en, var der heller ikke.


Første dag arbejdede advarselsmanden til fods.

Hos G skulle der findes ud af hvem af de lokale der skal køre vores bil.

I Etiopien er der mest manuelt arbejde og arbejdskraften er billig, så det myldrede med folk.

 


Mr. Mogush kom med en fyr:
“Mr. Wondwossen Abere, Driver”.
Og så tog vi afsted.

Vi skal kun have “flagbilen” med i dag, fordi trafikken ud af Addis kun skal være slem de første 10 Km.
Så skulle det blive helt stille.  (Det holdt stik).


Den mærkelige maskine skaber opmærksomhed.

Der skulle være malet afmærkning på vejen for hver 100 m., men de var svære at finde.
De var efterhånden også en måned gamle.
Vi skulle starte i en rundkørsel lige øst for byen….. Det gjorde vi så og efter 500 meter var der noget på vejen, der kunne se ud som om det vist engang havde været en afmærkning.
Det sikrede at vi i det mindste havde valgt den rette afkørsel fra rundkørslen.
Chaufføren fattede ikke hvad det gik ud på.

Da vi havde målt fra Km 7.2 til ca. 11.6, faldt vi over en stationering hvor der stod 10.2 !

DMI’en er altså alligevel ikke kalibreret, som F påstod.

Om igen.

Hammer og mejsel til temperaturmåling havde vi selvfølgelig glemt, så dem sendte vi J tilbage efter da han dukkede op for at se hvordan det gik.
Vi droppede DMI’en og forsøgte at køre efter bilens triptæller. Men så så chaufføren sig blind på den og kørte forbi afmærkningerne, selv om jeg prøvede at forklare ham at “the paint on the road is the boss”.

Klokken var efterhånden blevet 11 og vi var ikke rigtig kommet i gang endnu og jeg kan ikke se en skid omme fra bagsædet. Men vi kæmpede os videre med hovedet ud af vinduet, søgende efter afmærkninger, der ikke var enten “svedt” væk eller dækket af kolort.

Ved 12 tiden kom J med hammer og mejsel og F med en der hed James.

James kom direkte fra Kenya og havde kørt et års tid med FWD’en.
Han skulle alligevel med på hele turen og suge til sig når eksperten arbejder.

Vi befandt os i et smukt landskab med enkelte store eukalyptustræer.
Der har været store problemer med erosion omkring Addis, så der er blevet plantet store skove af eukalyptustræer. Problemet med eukalyptus er bare at det er et importeret træ, så der er ingen lokale dyr eller fugle der lever der, så skovene er øde og tavse.
Det meste madlavning og opvarmning i Addis’ fattigkvarterer foregår med træ, så træerne er nok snart fældede igen.

Jeg hakkede et hul i asfalten og målte vejtemperaturen. Den var 75°C !
Temperaturmåleren var altså heller ikke er kalibreret.

Den programdiskette som F havde fået af James og havde installeret på computeren, har ikke være opdateret.

Så ingen temperaturmålinger i dag.


Den etiopiske højslette. 10 km udenfor Addis Ababa.

Vi vendte om ved 14 tiden og målte (forskudt, for hver 200 m) på tilbagevejen.
Det skulle give lidt tid i eftermiddag til at ordne og samle de sidste ting inden vi tager ud på den store tur i morgen.

James fik forklaret chaufføren lidt om hvordan man kører og måler.

Vi var tilbage hos G klokken 16.  Ingen middagsmad.

Senere fik jeg fortalt at flagmanden på ladet af “flagbilen” havde strejket, fordi vi hverken holdt pause eller stoppede for at spise. (Undskyld...De første dage er altid lidt stressede).

James havde computeren med det “originale” program med, så vi nu skulle kunne få de rigtige data for DMI og temperatur. F's computerproblem var dermed også løst.
Vi fik ikke afprøvet om det passede, for bilen skal have nye dæk og er kørt væk.

Der skal også organiseres tæpper til afdækning af indholdet i bilen om natten, tape til at fastgøre printer og processor med. De hopper og danser rundt når vi kører på de ujævne veje.
En tragt til at fylde benzin på generatoren med skal vi også have fundet. Wondvossan, som chaufføren hedder, står og suger det op med en plastikslange. (Han bliver skidefuld inden dagen er omme).
Olie (til generatoren og bilen), disketter til data og sikkerhedskopi og maling, så vi om aftenen kan afmærke, hvor vi skal genoptage arbejdet næste morgen. Reservedelene skal pakkes, værktøj findes frem osv. osv.

Der er ikke megen hjælp at hente hos Der Herr.F (Mr.Frankie som de lokale kalder ham).

Han har fundet ud af at han ikke har råd til nye dæk til bilen, så i stedet fandt han et til nedslidt dæk frem, som vi kan få med som reserve-reservehjul.

James ser ret forsigtig ud når der skal laves manuelt arbejde. Det har de vist folk til i Kenya.

Ingenting blev organiseret, så jeg lavede en huskeseddel til F. Så må han skaffe tingene til i morgen. Butikkerne lukker nu.

I morgen måler vi så frem og tilbage igen, og sover i Addis igen i morgen nat.
Derefter er vi nået så langt fra Addis at det ikke længere er praktisk muligt at køre frem og tilbage.


Pottemagerens hus.

Fra klokken 11:20 til 16:00 fik vi målt 21 Km. = ca. 7 Km i timen.

Der skal måles 525 Km.

Og jeg skal med flyet d. 16. december for at nå at få visum til Indien GODDAM’it!

Klokken er blevet 18:30 og jeg er sulten.

“Hjem” til Gennet’s kødgryder. De er et lyspunkt.
Det viste sig at være et eller andet stykke velkrydret kød, ris, bønner, gulerødder og vandig Bearnaise sovs med hakket frisk frugt og hjemmelavet is til dessert.
Heldigvis er der tradition for vin til maden (Ethiopisk, slet ikke så dårlig) og Irish Coffee til slut.

K og M underholdt med røverhistorier. K fortalte om sin første million.

Men så kan vi også lige nå at arbejde et par timer igen inden sengetid. (Dårlig tradition).

K fortalte at F havde bedt om forskud på leje af FWD.

Altså: Ingen penge, - ingen dæk og værktøj.

Jeg håber han giver James penge nok med. Også til det uforudsete.

 

 
 

Next >>