Missed the Frame ?

 
 

 Onsdag d. 29. november. 

Endnu en hård kamp for at komme ud af døren i ordentlig tid.

I dag købte vi vand, brød og bananer med, så vi kan få lidt middagsmad.

Vi er nu kun Wossan, chaufføren, James fra G i Kenya og mig selv.    Vov.

 

Det tager lang tid at køre på disse ujævne, med dog asfalterede veje.

En gennemsnitshastighed på ca. 30 km/t. målte vi det til.     (Senere skulle jeg erkende at de første 130 km. var de allerjævneste på hele strækningen)


På den etiopiske højslette.

Vi ankom ved km. 28.0 ved 11 tiden og gik i gang.

Efter megen bøvl, lykkedes det til sidst at få DMI’en (længdemålingen) til at virke. Følerne skulle justeres, der var løse stik i processoren, bøjede ben i stikket, skævt monteret proximity sensor og  kalibreringsrod.
Heldigvis var der mange flere afmærkninger på vejen der havde overlevet tidens tand, så vi skulle ikke måle nogen strækninger om.

I morgen vil vi så også til at måle temperaturen. Så skulle det blive rigtig fint.

Vejret skulle være meget stabilt på denne årstid, så hvis vi er meget omhyggelige med temperaturmålingerne på hele turen, og specielt når vi når tilbage til denne strækning, skulle det være muligt at skabe et realistisk billede af asfaltlagets temperaturkurve i dagens løb.

Vi fik målt op til km 55.0 og retur til 28.0

Fra i morgen måler vi ikke retur.
Det næste overnatningssted på ruten, ligger ved km 127, så det vil vi prøve at nå op i nærheden af. (Har jeg ikke sagt det før?)


Hvad laver de folk dog ?

 

Vi var tilbage i Addis ved 18:30 tiden.

F siger han bliver nødt til at låne penge af K til turens udgifter!?

Han siger også at James skal tilbage til Kenya, da han ikke kan betale hans løn.

Så bliver det altså kun Wossan og mig ?

Agave og fugl. Etiopien har rigtig mange fugle og dyrearter, der kun lever i Etiopien.

 

 

Etiopien kunne høste 2 gange om året, hvis de fik styr på tørken, kunstvandingen og ikke mindst, uduelige magthavere.
 

 

 

 

 


Høsten er i hus og der ventes på at mølleren gør sit arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

K var i mellemtiden raget uklar med Lufthansa, fordi han alligevel ikke kan få billetter hjem til d.16. dec., selv om de er stamkunder, foruden noget med at Lufthansa har efterladt en printer et eller andet sted og er kommet med dårlige undskyldninger.

Han har booket os på Ethiopian Airlines i stedet til d. 18. dec. og på venteliste til d. 15. dec.

Jeg sendte D en situationsrapport og ringede til Pia og fortalte om de nye flyveplaner.

Hun vil gerne prøve at undersøge om Indiens ambassades visumkontor holder åbent når jeg kommer hjem.
Hvis hun kan finde et gammelt pasbillede, vil hun om nødvendigt prøve at skaffe et visum.
Hun er god til at efterligne min underskrift.

 

 
 

Next >>