Missed the Frame ?

 
 

U mener det er meget usandsynligt at den nye tidsplan kan overholdes, da FWD’en i mellemtiden er blevet “væk”.
Med andre ord ved C ikke hvor det befinder sig rent geografisk.
Det er i hvert tilfælde ikke i Addis.

 Den 24. oktober bliver afrejsen udskudt til den 28. Okt. 
Foreløbig 2 ugers forsinkelse.

PR er i mellemtiden kommet tilbage fra servicejobs i Indonesien og Thailand.
Det viser sig, at han har noget korrespondance kørende med G i Zambia om noget servicearbejde på FWD’ens løftekrave og et tilbud på oversavning/afkortning af traileren for lettere flytransport.
Derfra finder vi så ud af at faldloddet befinder sig i Nairobi !
Information er en god ting. Nogen gange får man det indtryk at hverken telefon, fax eller Email er opfundet.

 

G’s agent i Zambia skulle arrangere faldloddets transport til Etiopien. Han hyrede Kenya Airways, der får det fløjet til Nairobi.
Da der ikke sker mere, rykker agenten dem og det viser sig at Kenya Airways ikke har et fly, der er stort nok til videretransporten til Addis Ababa, men de vil ikke overgive kontrakten til Ethiopian Airlines.
Ethiopian Airlines skulle efter sigende have fly i den størrelse.

De kan måske få det videre på lørdag...

 Afrejsen bliver udskudt til den 04. November.  

Da jeg er ved at planlægge en 3 ugers rundrejse i Nordindien fra den 28 Dec., tænkte jeg at det måske ville være en ide at ansøge om visum til Indien, inden jeg tager til Etiopien. Tiden kunne blive knap bagefter sådan som projektet bliver udskudt hele tiden.

C har mit pas, da de skal sørge for visum til Etiopien ved ambassaden i Stockholm.

De vil sende det sammen med flybilletten, når de kender datoen for projektstart.

U ringer til C og beder om mit pas.

 

U ringer til mig og fortæller at passet (med Etiopien visum) er blevet væk.

En AD fra C vil kontakte mig og med kurér sende ansøgnings formularer om nye pas. De er blevet enige (også med mig) om, at det måske vil være en god ide at jeg får 2 pas.

Hun ringer, og vi finder ud af at jeg skal bruge min dåbsattest, vielsesattest og 5 pasbilleder, da hun som plaster på såret vil sørge for mit Indiens visum. Desuden bliver vi enige om at jeg selv kører indenom C i L og henter ansøgningspapirerne, da den pas-udstedende politimyndighed også befinder sig i L.

Jeg får taget billeder og kører til Valby efter dåbs- og vielsesattest

 

På tilbagevejen ringer U og fortæller at passet er fundet.

C2 har fået det med en dag han var i C.

Jeg ringer til AD og vi bliver enige om at jeg skal ansøge om et nr.2 pas alligevel. Hun har allerede sat en masse i sving, som ikke er til at stoppe igen. Men jeg får så ikke noget Indien visum. Til gengæld er der risiko for, at Etiopien-visummet udløber inden jeg kommer afsted.

Så jeg får visumforlængelsesansøgningspapirer med, hvis det bliver nødvendigt.


Fredag d. 03. november, mens jeg afrapportere målearbejdet i Finland, ringer PR.

Han har været i kontakt med Herr.F, fra G i Addis, angående FWD-oversavning.

Der Herr. F kan oplyse, at han har fået at vide af C i Etiopien, at FWD’en skal være klar snarest, da D operatøren vil ankomme til Addis på søndag på en fixed billet !!

U ringer til C DK og spørger havd der foregår, men får at vide at d. 11-Nov. stadig er gældende.

Den 8-Nov. kan PR oplyse gennem sin kontakt, F, at FWD’en er ankommet til Addis.!

 Afrejsen udskudt til torsdag d. 16. november. 

Den 9-Nov. ringer U og fortæller at FWD’en sidder fast i tolden i Addis, så afrejsen er udskudt til torsdag d.16-Nov.  (Visummet udløber d.18-Nov.)   Så nu skal det være, ellers skal der en visumforlængelse/udskydning til ved ambassaden i Stockholm i en fart.


Lørdag middag ringer Pia til mig i flyveklubben. Hun har været på arbejde og da hun kom hjem lå der en besked på telefonsvareren fra S om at jeg skal ringe. Det er meget vigtigt !

Han har efterladt nummeret til en mobiltelefon, men da jeg prøvede det, blev der meldt at telefonen er slukket eller udenfor kontakt. Jeg har bange anelser.

Jeg forsøgte at få fat i ham både på hans kontor og hjemme, men forgæves.


That's me in the front-seat of a Puchaz glider.

Mandag morgen viser det sig da også at en hjørnelaser er blevet kørt af RSPudstyret i Manchester.
En ny "off-the-shelf" koster 50.000 DKK.
Der er også småskader på bilen.

Dynatest RSP - Road Surface Profiler Mark I
Bilen med intakte hjørnelasere monterede.

S fortæller desuden om deres problemer med at rigge udstyret op, fordi de ikke havde nogen beskrivelse af bilens indretning (?!) Hvorfor f..... har han ikke sagt at han ikke har modtaget min fax ? Hvor er den så henne ?  Forsvundet i Cyberspace ?
Hvor handlingslammede har folk lov til at være ?

 Den 14-November ringer C2 og fortæller, at jeg ikke skal afsted på lørdag !! 

Hvor blev torsdag af ?

Men altså, jeg må hellere ringe til AD og arrangere en visumforlængelse. C2 skal i hvert tilfælde ikke involveres i noget det har med pas at gøre.

Det gøres.

Da Pia hører det, tjekker hun sin kalender, og løbet er kørt.

Hvis ikke jeg kommer afsted senest d.25-Nov., og er hjemme igen ca. d.14-Dec. ”får jag inte åka”

Pia & jeg og Bibi & Steen skal for første gang arrangere jul for familien, og Pia har ikke lyst til at stå alene med dét. Desuden rejser jeg igen d.28-Dec.til Indien.

Jeg kan kun give hende ret.

 

 
 

Next >>