Kathmandu. Torsdag d. 21

Han skal bruge fotokopier af vores pas.
Et af overnatningsstederne på trekkingturen ligger i en militærforlægning.

Vi skal bruge passene i banken for at hæve penge og Star Tours skal bruge dem senere for at lave visa til Tibet.

Vi blev enige om at tage "ind til byen" og spise morgenmad og ordne sagerne.

The Shri Mangal Dvip School.

Te pause.

På vej til banken faldt vi lige over nogle gode tilbud.
Trekking sandaler i Himalaya Mountain Shop, med en enormt sød, humoristisk (og meget smuk) "moderne" tibetansk ekspeditrice.

De havde "Fixed Prices", men vi forsøgte lidt for pjank alligevel og havde megen grin ud af det. Hun var sej, der var intet at gøre.
Jeg fandt et par sandaler til 1275 Rp. ~127 DKK og da jeg betalte, rundede hun alligevel ned til 1200 Rp. med et stort grin og under megen jubel.

Gad vide hvorfor hun kun havde manicure og lange perlemorsblå negle på den venstre hånd ?

Blue Mountain vil gerne rekonfirmere vores flybiletter, så vi lader dem ligge der til på lørdag, hvor vi skal på trekking.

Bagefter afleverede vi passene i Star Tours for Tibet visa  - og så stod vi tomhændede på gaden.

Penge på lommen, men ingen flybiletter og ingen pas !
Underlig fornemmelse.

.

Hjem og slappe af og hænge ud på
"The Original Stupa View, Restaurant and Terrace".

.

Jeg tod et billede af den søde serveringspige i et eftertænksomt øjeblik. Lidt frækt, men hun blev enormt overvældet. Smilende samlede hun hænderne til Namasté og sagde "Thank you, thank you" flere gange.

Jeg samler på fortryllende smil som andre samler renter i banken.

Steen og jeg tager ned og hilser på Damchö i Thrangu Monastery.

Hos Damchö hyggesnakkede vi lidt, fik en sodavand og donerede 1200 Rp. til ekstraforplejning til munkene, når de på tirsdag skal gennemføre den lange Mahakala meditation, som varer fra 5:30 til ca. kl. 18.

Thangka. Mere her.

Denne her er bedre

Thangka'er er håndmalede tibetansk buddhistiske malerier, der er indrammet i silkebrokade.

For at blive en professionel thangka-maler skal man gå i mesterlærer i op til 7 år.
Skal den være god, kan det tage år at fremstille en thangka og processen kan involvere 10-20 mennesker.

At male en thangka kræver mere disciplin end kreativ udfoldelse.
At male er at fremkalde en guddommelig tilstedeværelse, og dette kræver en præcis og genkendelig form.
Reglerne omkring ikonografien er derfor meget streng og kan for et vestligt øje virke lidt stiv i det.
I lighed med al Tibetansk-Buddhistisk udsmykning er den sprængfyldt med symbolik.

Vi gik nede for at se hvor langt de er nået.

Tangkhaen var malet færdig og jeg skal beslutte hvilke brokader jeg vil have den monteret med.

Det lykkedes.
Der var et kort ophold i regnen, så vi ravede gennem mørket og vandpytterne og spiste i stearinlysenes skær. (Stadig ingen strøm).

Mens jeg var i bad havde Steen besøgt manageren for Tsurpu klostret, Tsewang Norbu, som er headmaster på en skole her i Boudanath.

Var blevet budt på småkager og blevet stillet en masse spørgsmål før han til sidst blev godkendt.

Manageren lovede at forfatte et brev der skal kunne skaffe os privat audiens hos Karmapa.

Ret stort.
Det svarer næsten til at besøge kejseren af Kina.

De fleste skoler i Nepal er hinduistiske eller katolske, så skolen er et forsøg på at bevare de ikke-nepalesiske folkeslags religion og kultur.

Skolen har 109 kostskoleelever og 137 dagskoleelever.

60 af eleverne får støtte fra Himalayan Children's Fund.
ROKPA International sponsorer også en del og så er der de private sponsorer.

Swedish Tibet Society har sponsoreret skolens nye køkken og spisesal og anlagt en legeplads og en fodboldbane.

Alle lærer om buddhisme.

Skolen går til 10 klasse niveau som er adgangsgivende til universitet.

Thrangu Rinpoche og en flok munke og nonner holder en årlig Mani Puja på skolen, hvor forældre og lokale buddister deltager. Det skulle være en større begivenhed.

The headmaster of the school is a Tibetan man named Tsewang Norbu.

The director of the school is Thrangu Rinpoche's brother-in-law, Tenzin Namgyal.
Tenzin Namgyal was the secretary of the 16th Karmapa.
His wife, Rinpoche's sister, Tsaya, also helps with the school and especially with the small children who are boarding, who often miss home. She is an immensely kind person.

The administrator is Karma Wangdu, one of Thrangu Rinpoche's monks. 

next>>