Ankomst Kathmandu

Kathmandu. Lørdag d. 16

Udenfor ankomsthallen i Kathmandu flokkes taxichaufførerne.

Jeg giver mor og Pia besked på at vente indenfor "i sikkerhed", så smutter jeg ud og får lavet en aftale med én af dem.

Jeg koncentrerer mig om en to - tre stykker, for at finde ud af:

  1. Er de taxichauffører, pirater, guider, plattenslagere, tiggere eller noget helt sjette?
  2. Ved de hvor hotel Norbulinga ligger ?
  3. Hvis såfremt ifald vi beslutter os for at gøre brug af deres tjeneste, hvad er prisen ?
  4. Hvilke ekstra tjenester, som de endnu ikke har fortalt om, kommer oven i den pris ?
.

Midt under forhandlingerne ruller mor og Pia deres baggagevogne for tæt på flokken af desperat arbejdsivrige mænd - og de er ikke sene til at udnytte chancen.

.

 

I et ruf forsvinder vore tasker og rygsække til alle sider, alt imens mindst ti mennesker river i os for at fortælle hvilken taxi vi hermed har booket.

Kaos.    Pokkers også.

Jeg slår kloen i den største af de chauffører jeg har indledt forhandlinger med og meddeler ham at vi nu har en aftale. (Selv om vi ikke er nået til at diskutere prisen endnu).

Han får revet vores bagage ud af diverse biler og ud af hænderne på de andre chauffører og afsted det går.


<<Hvem, hvorfor?

Ishwor Pandey>>