Arrived here with no Frames ?  
 

Relative Calibration II - Forhør  - Trailerlys - papkasser- Vodacom

.


Dar es Salaam
, fredag 27-juni.


.

Hurra. Der er sket en "fejl".
Der var ikke nok ledige værelser på Seacliff,
så jeg blev nødt til at tage et af dem med havudsigt !


Solopgang over det Indiske Ocean. Smukt ikke ?
Varmt vand i bruseren. Fjernsyn med selvvalg. Øl i restauranten... I'm back!

.....

.

Men ingen tid til pjank, arbejdet kalder.

Som led i kvalitetskontrol, skal der også udføres en kalibrering af geofonerne efter målejobbets afslutning, så inden vi kan begynde at skille noget ad, rigger vi an til de ultimativt sidste målinger.

Jeg prøver om jeg kan gentage succéen på det lappede beton i baggården, men det er vist blevet for mørt efter den første kalibrering for et par uger siden.

Der er for meget trafik på vejen uden for huset, så vi beslutter at køre ud på Beach Road. Den var til gengæld for "hård". Men rundt om hjørnet øjner vi en hyggelig lille sidevej, hvor vi også kan stå i skygge under et stort træ - og vupti, er kalibreringen i hus.


Så er dagene talte for den gamle LandCruisers venstre støddæmper.

.

Jeg har to gange under turen bemærket udfald på loadcellen, hvor den gav 0 (nul). Begge gange ved første "drop" i en sekvens. Ret usædvanlig fejl, men da det ikke er "mit" udstyr, kender jeg ikke alle dets nykker endnu.

Håber ikke, at det kan være en skade, der er opstået under udpakningen.
Det kan vist lige så godt være noget med processoren ?
Må huske at nævne det for J, eller hvem der nu skal herned og måle.


HWD'en ruller ind efter de ultimativt sidste målinger på dette projekt.

Udstyret virker, og har virket, under hele projektet.

Nu skal det bare pakkes sammen så det kan klare en flyvetur hjem.
Det er endnu ikke helt fastslået om det skal anvendes til UK's "TanZam Highway" projekt, men for at afslutte kontrakten her, indebærer det, at det skal udfortoldes. Det er også mere overskueligt for den næste bruger, hvem det end måtte blive, at modtage en "pakke" frem for stumper opbevaret hist og her.

.

Og straks melder spørgsmålet sig, om hvilken tilstand kassen som udstyret kom herned i, er i ?

Patrick siger den er ok og Mogens har bedt speditøren om at bringe den hertil.

.....

.

Mogens og jeg tager ud og spiser.

Italiensk restaurant.
Jeg forbløffes stadig over standarden i Tanzania.
Den italienske restaurant er simpelthen gennemført italiensk. Indretningen, det vidtfavnende menukortet, stenovnen. Kun tjenerens ansigtsfarve adskiller sig en del fra det italienske.
Ok. Da pizzaen kom, var det heller ikke den originale pepperoni pølse der var på, men den var slet ikke så ringe.

Under maden ringer KaD. Det kniber stadig med de sidste underskrifter på TanZam kontrakten.
Jeg fortæller ham at jeg er gået i gang med at pakke faldloddet og hvis det ikke sker ret snart,  tager jeg hjem i overmorgen.


Da vi kom tilbage var "kassen" ankommet.

.

Jeg har ikke selv pakket udstyret i kassen før forsendelsen og har derfor ikke set den, så jeg har lidt vanskeligheder med at identificere de stumper der ligger på gårdspladsen.

Jeg ringer til "pakkemanden" i DK.
Han kan oplyse mig om, at det ikke er helt rigtigt at kalde det en kasse.
Det består mere af en solid bund, som faldloddet bliver surret fast på, og med et "tremmebur" omkring.

Han lover at maile nogle fotos ned, som han tog inden afsendelsen.


Hvad er det ?

.

Mens vi har været "On the Road", er alle mine pakkematerialer pist forsvundet.

Mens jeg pakkede papkasserne op, og igen inden vi tog afsted, sagde jeg flere gange udtrykkeligt til Patrick, at jeg skal bruge kasserne og pakkematerialerne igen, når faldloddet skal pakkes og sendes tilbage til DK.

Han lovede at tage hånd om dem og viste mig skuret hvor de kunne stå tørt og sikkert.

Men væk er de.


Er det grimme hak fra en gaffeltruck eller er det mærker fra loadcellen da faldloddet blev løftet af ?

.....

.

Inden vi kaster os ud i det, vil Mogens (og jeg selv) forsøge at kaste lys over hændelsesforløbet fra udstyrets ankomst til lufthavnen i Dar es Salaam, til det forrige søndag stod halvudpakket i C's gård.

Patrick kunne oplyse os om at han havde været hos speditøren sammen med "drengene" (det senere måle-team) og hente faldloddet.
Det var Arip som havde sagt han skule hente det.

.....

.


Der er mange ting der skal skilles ad...

.

Inden J evt. kommer ned og skal bruge udstyret, vil jeg meget gerne have trailerlysene til at virke igen - og meget gerne med polerne monteret efter europæisk standard.
Det skal laves på et eller andet tidspunkt alligevel, så det vil være helt fint hvis vi kan få den lille elektriker til at komme og fikse det.
Jeg får PR til at faxe mig et ledningsdiagram.

Abdu bliver ret stødt over at jeg vil have fat i den lille elektriker, fordi han er selv udlært elektriker.
"Ok. For min skyld ingen alarm Abdu. Gå du bare i gang."


Både her                                      - og der...
Hvorfor er alle de "sjove ting" altid gemt så godt af vejen?"


 og alle vegne.

.....

Vi får ikke brug for drengenes hjælp i morgen, så det bliver afskedens time.


Amadi, himself og Abdu.


Abdu, Guesswho og (Bwan)Ali.

Aner ikke hvor Matthew i mellemtiden er blevet af, men tak for hjælpen drenge.
Det var en fornøjelse at lære jer at kende. Og noget af en oplevelse at arbejde sammen med jer.

.....

Det er blevet ret sent, så Mogens giver Abdu og Amadi et lift til deres pensionat og jeg giver regnskabet en sidste overhaling.

Og så blev det tid til et bad og en kold øl på Seacliff !

.


.


Og hvad sker der så pludselig her ?

.....

Mogens og jeg har aftalt at mødes på Karambezi Cafe til aftensmad.

På vej derned, ser jeg at der ude i hotellets have er sat et stort telt op med lysshow og farver og der strømmer insiterende trommerytmer ud derfra. Det vrimler med festklædte mennesker.
Det må jeg vist hellere tjekke ud.

Jeg bliver modtaget af en repræsentant fra Vodacom Tanzania, der vil have mig til at skrive mig ind i en gæstebog. Han fortæller at det er et promotionarrangement med optræden af traditionelle dansere fra alle de tanzanianske stammer/folkeslag og fri mad og bar !

Jeg flår mobilen frem og ringer til Mogens på Karambezi Cafe 50 m herfra: "Hallo ! Mogens. Kan du så komme i omdrejninger. Det er her det sner !"

.

De generte piger skulle small-talke med gæsterne, men stod i stedet og pjattede og grinede sammen.

.

Jeg smutter ind til festivalen og inden Mogens når at ankomme, får jeg stukket en øl i hånden og en meget smuk og frodig ung tanzaniansk kvinde i stram aftenkjole og med det mest henrivende smil, spørger efter mit navn, samtidig med at hun stikker mig sit kort med navn og telefonnummer...
Men kun fordi hun vil sælge mobiltelefoner.

For at gøre en lang historie kort: Maden var god, øllerne rigelige og senere spillede et lokalt rockband med to kvindelige forsangere.

Dejlig afslutning på en svedig dag.

.....

.

 
  << Prevoius

Start

Next >>