Arrived here with no Frames ?  
 

Oprør ?  Ulykke ?  -  Mamma scorer kassen - 
genstridige betjente   -  hvide kanibaler.

What a day !

Morgenmaden på Mkonge var det eneste der gik efter planen.


Tanga, søndag 22-juni


.....

Den ensomme restaurantgæst fra i går aftes kom over.
Han var fra Syd Afrika, så vidt jeg husker, og var ved at gennemrejse Afrika fra nord til syd.

Synd han var havnet her på Mkonge i Tanga. Det er ikke stedet hvor man møder spændende mennesker.
Jeg foreslog ham Raskazoni Hotel længere nede ad gaden, men han skulle videre til Dar og sydpå.

 

Hvor er de tre andre ?

Klokken 08:05 holdt Bwanali udenfor og lugtede af øl.

Han havde ikke sovet samme sted som de andre og spurgte forbavset hvor de var henne ?

Tja. Det vidste jeg heller ikke.
Om aftenen aftaler vi bare at mødes og så må vi stole på hinanden derfra.

Der er ingen af de manglende som har mobiltelefon.

Kvart over otte begyndte vi at blive "nervøse".
Halv ni ringede jeg til M
ogens for at høre om han kendte til tanzanianske sanktioner jeg kunne gribe til når/hvis de dukker op.
M
ogens spurgte Arip, som sagde man skal true dem med deres chef og at de er meget tæt på at vinke farvel til flere jobs hos C.

Vi kan kun vente.

Mogens bad mig bestille to overnatninger, her på Mkonge, til ham fra i aften.
Han og Arip tager på landevejen i dag.

.....

Jeg henter mit kamera.
Kan lige så godt tilbringe ventetiden med noget fornuftigt, så her er et tusindben:


Et tusindben.


Pigtråden udtrykker meget godt hvordan jeg følte.

Udspurgte Bwanali om hans øllugt og han påstod at i nat havde han sørget for at få noget søvn.

Han udtrykte forargelse over de andres manglende pligtfølelse: "Arbejde først, fornøjelser senere".
"De er ikke seriøse".
"Arbejdet er det vigtigste. Det er det der betaler huslejen og børnenes tøj".

Kan være han alligevel havde lært noget af skideballen fra første dag ?

Han spurgte om ikke vi kunne holde ind på tilbagevejen til Segera. Hans forældre bor i en landsby 5-10 km. før vejkrydset.

Klokken 09:05 ringede Matthew.
De er i Muheza ved faldloddet !?

Vi kørte derned. 37 km.
Overlader til Bwanali at fortælle dem at jeg har talt med C som igen har talt med deres boss i Dar.

.....

Faldloddet blev koblet på i tavshed og Bwanali spurgte om vi skal have "chai" (morgenmad).


Langt om længe klar til afgang. Muheza Policestation.

Jeg sagde bestemt nej.

Hvis de var kommet så meget for sent, eller havde stået og kukkeluret mens vi kom kørende fra Tanga, måtte det være deres eget problem.

Abdu tiggede cigaretter, men nu er posen lukket.

Min plan for morgenen havde været at køre gennem Tanga centrum og finde en Internetcafé og et supermarked og evt. en pladebutik til i aften og smutte forbi en kiosk og købe vand og cigaretter til i dag.
Det var nu forpurret af deres fravær, så han fik beskeden: "Ingen vand og cigaretter til mig, ingen vand og cigaretter til dig".

.

Klokken 10:20 søndag formiddag er vi i gang.

Jeg spurgte Bwanali, om det virkelig kan passe at de ikke har fået morgenmad ?
Nej. Det har de da.
Det er Bwanali der ikke har fået morgenmad.
(Ups).

Efter hans røffel i Morogoro er han helt på min side og syntes det er meget for dårligt og temmelig useriøst af drengen med sådan en start på dagen... 

Jeg sagde vi nok hellere må holde ind i den første landsby vi kommer forbi og hælde noget mad og te på Bwanali (jeg ved godt hvordan det er at have tømmermænd) men nej, nej. Arbejdet kommer i første række, siger han og høvler mango og appelsiner ned i stride strømme.


En rask dreng har altid et stykke snor i lommen.

.....

I den første landsby vi kom igennem købte jeg vand og cigaretter - og bananer til alle.

Matthew ser meget brødbetynget ud.

Jeg syntes han skulle riste en halv time mere, til vi alligevel skal måle asfalttemperatur og spurgte ham så: "Hvorfor Muheza kl. 09 og ikke Mkonge kl. 08 ?"

Han påstod han var kørt til Muheza i går aftes for at passe på faldloddet - men også at han var kommet for sent op.

Jeg behøvede ikke at skælde yderligere ud. Arip vil "nævne" episoden for dem i aften, så vi målte videre.

Jeg gav en omgang bananer og Matthew begyndte så småt at ligne sig selv igen.

.....

Mr. Ali købte frugt i stride strømme.

Det er usandsynlig billigt.

12 bananer 490 Tzsh. ~30 øre stykket !
Det er ikke plastik-agtige "Chiquitta" bananer, men næsten ligeså store og smager fint.

Sædvanen tro efterlader vi en stribe af skræller i vort kølvand gennem landskabet.

Trist at de smider plastikflasker, tomme spraydåser og andet uforgængeligt affald ud i naturen på samme måde.


Vejret skiftede fra solskin til overskyet.

 

.

.....


Når man er for lille til at gå i skole, kan man altid hente brænde.

.....

.

   "The Business Woman" or "MamaSan barberer geden"

Jeg vidste at batteriet til boremaskinen var ved at være fladt og jeg havde længe holdt øje med de landsbyer vi kom igennem, for at se om ikke der skulle dukke noget op der lignede en mulighed for at låne en stikkontakt. En kiosk, tankstation e.lign.

Selv de mindste og mest undseelige kioske viser sig ofte at have et køleskab til drikevarer,
så elektricitet er der de fleste steder.

På et tidspunkt målte vi ud for et stenhus med en nymalet bar.
Hér er min chance.

Vi gik ind til den fnisende pige i baren og hun hentede "Mamma". Det kalder de alle ældre kvinder eller overordnede (kvinder). "Auntie" (tante) bliver også jævnligt brugt.
Mænd blev kaldt Babu. Det bliver jeg også af og til. (Jeg er ikke altid helt klar over om de gør det for sjov).

Den unge pige havde allerede trukket transistorradioen ud af stikket og sat min oplader i.

Mamma fattede hurtigt tingenes sammenhæng:
"Hvid mand med penge på lommen har et problem kun jeg kan løse".

Hun kigger grinende på mig, kalder mig Babu ("Boss" eller ham med penge) og forlanger uden blusel 2000 Tzsh. for lån af stikkontakt i fem minutter.

2000 schilling !? "Du må være vanvittig"!? "Det er ligeså meget som to halvliters fadøl koster på Hotel Seacliff i Dar es Salaam" ! Udbryder jeg forarget på engelsk


Det er "Mamma" med den bare skulder og det åbne grin.

Hun replicerede storgrinende en masse på swahili, så jeg må skrue bissen på og, på dansk, kalde hende en pengepuger og blodsuger, der groft profiterer på uskyldige, hårdtarbejdende hvide mænds pengepunge.

Med andre ord var der megen forhandlen, grinen, klasken i hænder, almindelig sammenstimlen - og så var den handel i hus.
Ingen nedslag i prisen...
Jeg tabte - hun vandt.
Og en kvittering ville hun heller ikke af med.

.

.....

.

Det begyndte at støvregne og blæse op. Behageligt køligt. Kun 28 grader.


5 minutters pause mens en kraftig regnbyge passerer.

.

Plan B

.

Jeg orienterede teamet om de reviderede måleplaner efter de sidste to dages langsomme fremskridt.

Vi vil ikke kunne nå at vende Tanga i dag og måle halvvejs tilbage til Segera, som plan A sagde.

Men vi skal nå at måle helt til Tanga i dag !

Derefter har vi så to dages målinger tilbage, før vi igen er i Segera og kan starte det lange stræk sydpå mod Chalinze og Dar es Salaam.

En ekstra nat i Tanga og udsigt til at få fri når vi når første rundkørsel i Tanga i eftermiddag !
Det var noget der satte humøret op !

Fra da af formelig fløj vi afsted.

Bwanali var helt oppe i tredie gear mellem målepunkterne og vi ankom til næsten normal fyraftenstid til Tanga...

.
Der skal også måles mellem den første rundkørsel og tredie vejkryds i Tanga by.
Mogens er ikke helt sikker på hvor lang den strækning er, så den måler vi lige op, så jeg kan have en plan klar til i morgen tidlig.

Og så vender vi tilbage til mødetid kl. 07:00 !
Gutterne har haft deres frihed.


Tilfældige tilskuere.

.....

.

Afsted til faldloddets nye overnatningssted: Politistationen i Tanga.
Vi skulle kunne nå en del målinger i morgen, når der næsten ingen kørsel bliver til startpunktet.

.

Sædvanen tro var modtagelsen kølig.
Desværre udviklede den sig til at være direkte afvisende.
Brevet fra ministeriet gjorde ikke indtryk.

Jeg kunne ikke følge med i kommunikationen og da den til sidst brød sammen, ringede jeg til Mogens og Arip, for at få begivenhederne genfortalt.

Mr Ali sagde, at Arip sagde, at vi skal køre tilbage til Muheza og parkere udstyret.
Det er jeg ikke meget for. Vi vil lynhurtigt miste 1-1½ time på transport og klargøring i morgen og vi er ikke ligefrem foran tidsplanen - og hvis vi nu tvinges til at mødes før kl. 07, er det ikke kun drengenes morgenmad, men også min der er i fare.

Der opstod rygter om at der vist skulle være en anden politistation i Tanga.

Så mens Mogens og Arip forsøger at få fat i Mr. F.J.Masembo fra "Ministry of Works", for at få ham til at ringe til politistationen, tager vi ned for at inspicere den anden politistation.

Den viste sig at være en slags materialegård med en ligeså afvisende betjent.

Ringede til Mogens og aftalte at mødes ved den første politistation.
De er på vej og de vil have fat i de afvisende betjentes navne for at indberette dem til ministeriet. Ifølge brevet er de ikke kompetente til at afvise at hjælpe os/mig.

Vi kører tilbage.


Amadi og Abdu
Ørkesløs venten foran politistationen i Tanga.

Efter en længere snak påstod betjentene langt om længe at de vil prøve at få fat i politimesteren, (søndag aften!) så mens teamet og jeg venter på politimesteren, F.J.Masembo's opringning og Mogens og Arip, "diskuterede" jeg alternative løsninger med drengene.

Sprog- og kulturbarrieren var uovervindelig.

.

De hvide kanibaler.

Tiden går.
Det begynder at blive sent.
Jeg ringer til Arip og spørger hvornår de kan være her ?

Det viser sig at de befinder sig i Kabuku, som ligger 120 km. fra Tanga !

Men ikke nok med det.

De har (også?) problemer på politistationen,
omringede af betjente,
stor forvirring,
skrigende mennesker
og med en masse forsikringspapirer at udfylde !

.

Nogle drenge har smidt sten efter deres bil og har smadret forruden.
Arip havde fanget en af drengene og de måtte til politistationen for at udfylde skadespapirer til forsikringen.

Episoden havde naturligvis spredt sig som en løbeild gennem Kabuku landsby og drengens mor var dukket op, havde smidt sig på gulvet og hylede og skreg. "Overbevist om at de hvide mænd havde indfanget hendes søn for at bortføre ham til Dar es Salaam og suge blodet ud af ham og sælge det" som Mogens så malerisk beskrev situationen.

Det var en enlig mor med en masse børn og ingen penge, og hun er sandsynligvis bange for at Mogens og Arip ville fremtvinge, at hun skal betale en ny forrude, hvilket ligger længere end langt ude over hendes økonomiske formåen.

Nogle betjente hev drengen eller drengene ud bagved, der lød nogle hyl og så havde de vist fået deres straf og forsikringenspapirerne blev udfyldte.

.

Der vil gå mindst en time før de kan være her i Tanga og da jeg efterhånden har opgivet forsøgene på at kommunikere mine løsningsforslag og snedige planer om bestikkelse gennem Matthew videre til de genstridige betjente, bad jeg Ali køre mig til hotellet.

.

Kvart over syd ringer Mogens.
Han og Arip er ankommet til Hotel Mkonge.

De har fundet et sikkert sted at parkere faldloddet. Ikke på politistationen. "Dér kommer der til at rulle hoveder" sagde Arip, mens vi spiste afstensmad og udvekslede erfaringer og  horror-historier; selvoplevede og genfortalte genvordigheder, oplevet af udstationerede kolleger i fremmede lande.

Arip havde talt med Matthew og konkluderer at der er voldsomme sprogproblemer i vores team - og at chaufføren (Ali og/eller Matthew?) vist ikke taler helt sandt...

.

.

Midt i det hele kom jeg i tanke om at der faktisk er grund til fest !

Vi er i dag nået halvvejs med målingerne !

Jeg gav en øl - (og skrev den på værelses-regningen som C betaler... Tak!)


"I Walk The Line"

.

 
  << Prevoius

Start

Next >>