Arrived here with no Frames ?  
 

Kabuku village - Målearbejdet begynder at glide.


Segera, torsdag 19-juni
 

Det er hyggeligt at sidde på morgenmadsrestauranten og betragte solen står op over den lille tankstation.

Scramblet eggs på toast og kaffe ! (Nescafe). Ikke ringe.

Tankpasserpigen satte plastikstolene ud.
Fejemanden fejede, Colapigen snakkede med forbipasserende mens fuglene skræppede af hinanden.

 

Drengene kom kl. 07:10.
Matthew kom med kørebøgerne til signering som jeg havde bedt om.
Der var ikke meget at kontrollere.
Hvis det skal have nogen effekt skal jeg kontrollere speedometerstanden om aftenen.
Det sagde jeg også til ham. Han rødmede.

.....


Amadi, Ali, Abdu og Matthew.

Da vi ankom til Kabuku og havde koblet faldloddet på, viste det sig at drengene ikke havde spist morgenmad.

Jeg benyttede chancen til nogle billeder og fulgte med ind i landsbyen til et tehus.

 


To sekunder efter forsvandt pigen til venstre højt hvinende ud af døren for ikke at blive set siden...
Folk er utroligt generte, nærmest bange, når jeg peger på dem med kameraet.
De dukker sig og flygter men bliver ikke sure.

Er der noget i deres opdragelse der gør at de ikke må fotograferes?
Forsøger at få en forklaring af Ali, men han griner bare.


Helt lamslået indtil storesøster kom og hjalp ham ud af trancen.

 

Gik ind til politichefen og hyggesnakkede, som han havde bedt, om og kørte ud og målte.

Det gik en smule hurtigere end i går.
Det var overskyet, så asfalt temperaturen svingede ikke meget.

På et tidspunkt vendte Bwanali sig om og undskyldte hans fuldskab i går og lovede højt og helligt at det var et uheld og det skulle aldrig gentage så længe han arbejdede for mig.
Han har kone og fire børn at forsørge.

Drengene klagede over at ejeren af stedet hvor de overnatter vil have ekstra betaling for at de har bilerne parkerede om natten. Det drejer sig om 500 Tzsh pr. bil.
"Skaf en kvittering, så får jeg C til at betale" sagde jeg, men det var vist ikke pengene der var problemet.

.....

Om aftene løb der to lyshårede børn rundt på motellet. Helt tydeligt skandinaver.
Udenfor et af værelserne sad en dansk familie med fire børn. Kraftig udstråling af kristne missionærer.

Vasketøjet var klar og Happy gik med til at snuppe et sæt til til i morgen aften.

.....


Asfalt-temperaturen skal måles hver time.

.....


Der er ikke mange dyr langs vejen,
så her er en lille fugl.

Efter badet ordnede jeg regnskab og skrev og svarede på sms'er.
Har modtaget et par "rigtige" sms'er fra Pia på det danske sim-kort, til afveksling fra den gamle besked som for tyvende gang popper op.

Klokken 19 faldt jeg for en "Rigatoni" med en dejlig hot sauce.

Regnskab og sms'er til kl. 22:30.

Sov som en sten.

Stadig søvnig da vækkeuret ringede kl. 06.

 

Værelset har kun een "ledig" stikkontakt. Den hvor sengelampen er sat til.

Jeg skal bruge strøm til computer, mobiltelefon og batteri til boremaskine, så neonrøret i loftet må kaste sit kolde lys over aftenhyggen på værelset.

Ham der i aften styrer satellitmodtageren kan bedst lide det afrikanske MTV look-alike kanal.

.....


"Just say no to drugs".

De sender forresten også "Big Brother Africa" !
Der har været sendt "Big Brother" i Sydafrika de sidste to år, men i år forsøger de sig med en variant, hvor der er en repræsentant for 12 afrikanske lande i Big Brother huset.

Det er ret morsomt.
De er lige så fordomsfulde overfor hinandens lande og kulturer som vi er i Europa.

Zambianere er fordrukne.
Ghanesere er kunstneriske anlagte.
Angolesere er afrikas brazilianere.
Dem fra Uganda er nogle bonderøve
Jeg kan ikke lige huske hvem der stikker med knive... Nå nej. Det er finnerne :o)

Namibia har sendt en hvid fyr. Fjerde generations-afrikaner. Det store spørgsmål: Kan han repræsentere Afrika ?
Og sådan bølger diskussionerne i huset frem og tilbage. Det handler ikke om sorte kontra hvide.
Nej, der findes mange racer og masser af intern racisme i Afrika. Religiøse forskelligheder ikke at forglemme.
Og politik, AIDS, kvinders forhold osv. osv.

Og glem ikke at deltagerne repræsentanter ikke deres land, men er individer med egne meninger og fordomme...

Så det er et meget broget show. Med ekstra "kul på" når tilrettelæggerne ind i mellem syntes diskussionerne og de interne relationer, også de seksuelle ikke at forglemme, skal peppes lidt op med alkohol i rigelige mængder.

Det er et program jeg ser frem til.

.....

 

Aftalte at mødes kl. 07 i morgen.

.....

 

 
  << Previous

Start

Next >>