Arrived here with no Frames ?  
 

Spritkørsel - Politimesteren i Kabuku -
og "Segera Highway Motel".

 

Klokken 05:45 er det buldermørkt i Tanzania.

Ingen morgenmad. Heldigvis havde jeg købt nogle brikker kakaomælk og kiks i et lille supermarked over tankstationen i går aftes.

.

Jeg var noget klatøjet da den cremefarvede Landcruiser holdt udenfor på slaget. Håber jeg kan slumre lidt på bagsædet den time til halvanden det tager at køre til Chalinze.


Morogoro, onsdag 18-juni


.

På de fem minutter det tog mig at samle alle pakkenellikerne sammen og stavre ud til bilen var Mr. Ali allerede faldet i søvn !?

Han så usædvanlig klatøjet ud.

Der lå en tom ølflaske på bagsædet...

Mens vi skrumler ned af grusvejen spørger jeg Ali om hvorfor han ser sådan ud ?
Han svarer meget langsomt og utydeligt på tanzaniansk-engelsk at han ikke har sovet i nat !?

Pis ! Hvad nu ? Afblæse hele seancen før vi er kommet i gang ?

.


Sover du !?

Jeg besluttede mig for at se om han er i stand til at bringe os gennem mørket og ud af Morogoro uden at ramme hverken mennesker eller huse - Solen står vel også snart op. Det kan være det kan vække ham lidt ?

Øv!

 

.....

 

Spritkørsel

Horisonten begyndte at få farve og temperaturstigningen får den nattekolde bils ruder til at dugge, så det bliver endnu sværere at se forhindringerne på vejen.

Først da Mr. Ali langt om længe får taget sig sammen til at starte vinduesviskerne, viser det sig at duggen sidder på indersiden af ruderne. Han gnider lidt med hånden og det slørede udsyn bliver en lille smule mindre sløret.

.

.

 .

 .

 .

Nærmest i trods stiger solen over horisonten og spreder et smukt gyldent skær over det dugvåde landskab med de blå bjerge i baggrunden. Fuglene er begyndt at vågne og fylder luften med sang.

.

.

Tiden gik og snart fik motorens brummen og hjulenes snurren mig til at sidde og nikke, da bilen pludselig rykkede hårdt mod venstre.
I det samme buldrede en kæmpestor lastbil 2 cm forbi Landcruiseren.

Mr. Ali var også faldet i søvn og bilen var sejlet over midterlinien.

Han vågnede i sidste sekund og afværgede katastrofen.

Han holdt ind til siden for at komme sig over chokket og forsøge med akavede gymnastiske øvelser at drive søvnen ud af kroppen.

Jeg følte mig temmelig alene denne øde afrikanske landevej.

Jeg ville overtage rattet, men det ville han slet ikke høre tale om.

Så fortalte jeg ham i uforblommede vendinger, at skete der noget som helst med mig eller bilen, ville ét tryk på mobiltelefonen sørge for at han, på under et splitsekund, vil befinde sig i Dar es Salaam, uden udsigt til job hos hverken C eller hans nuværende arbejdsgiver og med et ry som inkompetent og fordrukken chauffør, som ingen hvid mand i østafrika nogensinde, så længe han var i live, vil hyre til så meget som at skubbe en trillebør ! 

Det kunne han være mere end hundrede procent overbevist om !

Han engelsk var ikke godt nok til at forstå alle ordene, men meningen var ikke til at tage fejl af.

Han så usædvanlig brødbetynget ud.
Gad vide om børn skal se sådan ud i Tanzania når de får skæld ud, eller om det er et trick ?

.....


Bageste flagmand; Amadi

Ankom kl. 07 til politistationen i Chalinze, hvor resten af holdet ventede og Mr. Ali luskede af for at få en kop te at vågne på.

Jeg fortalte de andre hvad der var sket - og hvis der viste sig nogen som helt slinger i valsen med dem, stod det i min magt at spolere alle deres karieredrømme som "hvide mands assistenter" i hele Tanzania i al fremtid.

De så lettere chokkerede ud.

 

.....

Hægtede faldlodet på bilen og kørte til km. 15, hvor vi var havde pakket sammen i går.

Det lykkedes Mr. Ali at falde i søvn i de 60 sekunder en måling tager.
Øjnene hænger nede på kinderne af ham og han fatter om muligt mindre af hvad arbejdet går ud på end han gjorde i går.
Han kører ufatteligt langsomt mellem målepunkterne fordi hans sumpede hjerne er ude af stand til at lægge 400 m. til stationeringen og regne ud hvor langt han skulle køre til næste målepunkt.

Til sidst måtte jeg tage Abdu fra bestillingen som forreste flagmand og sætte ham ind i bilen så han kunne assistere Ali med at regne den ud.
De to flagmænd virker en del mere intelligente end Ali, men de har ikke kørekort.

.....

Meget underholdende at betragte Abdu og Amadi vinke biler og lastbiler frem og forbi kortegen.

Bilerne har ingen intentioner om at stoppe, endsige sagtne farten, men drøner tæt forbi med 100 km/t hvadenten oversigtforholdene tillader det eller ej.

Drengene står med dødsforagt på midterlinien og flytter sig ikke en millimeter. Det ligner næsten tyrefægtning. Lufttrykket fra de forbisusende er nogle gange så stort at de næsten mister balancen.

  

.....

 

 


Stødte på et borebissehold.

.
Fortalte borebossen om faldloddet og drengene om asfalt og borekerner.

Planlægning

Ved 15:30 tiden var vi kommet til km. 55, svarende til at vi målte med 10 km/t.

Regnet på den måde skal vi måle 520 km. ialt, hvilket med nuværende hastighed svarer til 52 timers målinger.

Dertil skal lægges transport-tiden.
I dag tog det to timer før vi var i gang og da vi bevæger os væk fra Morogoro, kan det efter M's beregninger ikke længere betale sig at køre tilbage, men fortsætte til Segera 120 km længere fremme, hvor der, efter hvad Arip har fortalt, ligger et overnatningssted og en politistation til faldloddet.
Altså muligvis længere transporttid.

B har bestilt flybillet hjem til d. 29
I dag er det d. 18 og der skal sættes mindst et par dage af til afrapportering, efterkalibrering af faldlod og sammenpakning af udstyr, så det efterlader ca. 8 dage til målinger.
Vi mangler 520-55 = 465 km / 8 = 58 km om dagen skal der måles for at nå dét. (Foreløbige, midlertidige beregninger baseret på nuværende hastighed, hvor vejen er ligetil).
Der skal måles et par løse småstrækninger i Segera og Tanga. Erfaringsmæssigt gir den slags et meget lavere gennemsnit.

Og sådan fordriver jeg tiden på bagsædet, mens vi kører til politistationen i Kabuku, hvor vi skal prøve at finde logi til faldloddet.

Stress er ikke noget man får fordi man har travlt.
Stress opstår når man mister overblikket eller kontrollen.


"Kindoroko Hotel". (Vi sprang over og fortsatte til Segera :o)

 

Betjentene i Kabuku er lidt tøvende overfor bestillingen og mener det er bedst af få fat i politimesteren, så en mand bliver sendt i byen efter ham

Det viser sig at Abdu også har en kopi af det introduktionsbrev fra "Ministry of Works" jeg har fået med til at åbne døre med, så politimesteren tager Abdu og mig med ind på sit kontor, hvor han langsomt og grundigt (dårligt engelsk?) læser brevet igennem.

Det gør ham desværre ikke meget venligere stemt eller også kender jeg ikke nok til tanzaniansk kropssprog, men jeg hælder vand ud af ørene og fortæller ham hvor vigtigt vores arbejde er for hans land og hvor betydningsfuld hans position i processen er og slår ind på teknik og avanceret "legetøj" (Plejer at virke). Nysgerrighed er et positivt tegn.

Han bliver også lidt imponeret over at jeg er kommet helt fra Danmark for at måle hans vej.

Hans engelsk er rimeligt og han går med til at kaste et blik på det underlige apparat.
Jeg sænker faldloddet og løftede lodderne og tegner og fortæller.
Dét syntes han er et alletiders apparat og en vældig god præsentation og tø'er en hel del op.

Drengene fatter pointen og inden politimesteren når at skifte mening, har de parkeret og koblet fra.


Abdu og Amadi ved politistationen i Kabuku.

Han ville have flere oplysninger. Vi udveksler navne. (Jeg må med skam meddele at jeg allerede har glemt hans).
Han fik et D business card kort og C's adresse i Dar es Salaam og da han fandt ud af at apparatet var blevet fløjet hertil fra Danmark var han solgt.

Han holder mig i hånden og siger at han bare gerne vil vide hvem han havde med at gøre. I Tanzania laver man kun forretninger med folk man kender og siden vi er så flinke, kan vi sove helt trygt med faldloddet i hans varetægt.

Vi kørte videre til Segera og fandt "Segera Highway Motel".

Ingen fra C havde boet der før, så inden vi aftalte noget, fik vi den lille dame Expedita til at vise værelser frem.

Det, sandsynligvis fineste, værelse jeg fik præsenteret, havde eget toilet og bad (kun varmt vand 1ste nat) en forkølet air-conditioning, knirkende vifte i loftet, myggenet og satellit-tv (kun to kanaler ad gangen. Gæsterne havde ingen indflydelse på hvilke kanaler hvornår)

Næste overnatning er i Tanga 74 km længere væk, men det der satte hovedet på sømmet var at rengøringspigen "Happy" gerne påtog sig en bibeskæftigelse med tøjvask.

Dagtemperaturene har svinget mellem 30 og 32 grader (i skyggen) så jeg har fået mig et par sæt tøj som føles lidt klamme at tage på om morgenen.
Expedita sagde det kostede 2000 Tzsh men Happy ville have 3000.

Jeg tog værelset. Foreløbig 3 nætter.
Expedita ville have penge forud. "No receipt, no money". Hun lovede at vende tilbage og jeg hoppede under bruseren.

Abdu ville forresten gerne have 5000 Tzsh til en kasket med skygge fordi solen er så stærk.
Lyder såmænd rimeligt nok. Har nok også noget at gøre med at det var lykkes Mr. Ali at tiltuske sig en C-kasket fra en af chaufførerne på M og Arips team...
Fortalte ham at det ikke var noget problem. Han kunne købe en kasket og få en kvittering, så skulle han nok få penge.
hørte aldrig noget siden.

.....

 


Mango-kniven skærpes på kantpæl 80.0

.


Mit lille kontor, hvor der blev indtaget mango i store mængder.

.


Abdu og Ali grufler mango

Da jeg efter badet gik ned for at spise, stod Abdu og Matthew og snakkede med Expedita og Abdu slog mig for en øl.

Abdu er forreste flagmand og har tilbragt eftermiddagen inde i bilen, hvor det var lykkes at føre noget der kunne minde om samtaler.

Jeg er ret nysgerrig efter hvordan andre mennesker lever deres liv. Hvad er deres drømme, hvordan ser deres fremtid ud, hvem giver de skylden for at ting ikke går som de drømmer om, hvad er deres plads i familien, samfundet, verden osv. osv.
Matthew er chauffør på "flagbilen" og det lidt jeg har talt med ham giver indtryk af at hans engelsk er bedre end de andres.

Vi blev alle lidt lange i hovederne da det viste sig at være en alkoholfri restaurant vi var havnet på, men den slag er der råd for.
Efter lidt overtalelse gik tjeneren med til at at få fat i en der kunne skaffe øl ude i byen og 10 minutter senere kom en lang Masai slentrende med en hel posefuld øl ?
Vi er kun tre ?
Måske kommer resten af teamet også ?

Menukortet var dukket op. Ret omfattende og det lader til at være almindeligt med Indiske, kinesiske og italienske retter.

Jeg spurgte Abdu om der var nogen retter han kunne genkende som værende Tanzanianske.
Det nærmeste var en gryderet med oksekød og ærter & gulerødder i chilisovs -  dertil ugali.
Ugali er basisføden i store dele af Afrika og er en stor "kage" majs"mos". En del fastere i konsistensen end polenta og smager ikke af ret meget mere, men fungerede vældig godt til at suge sovsen op med. Præcis som mosede kartofler.
Det smagte fint.

Midt i maden bestilte Adbu en øl mere.
De andre var ikke dukket op. Det var måske heller ikke meningen ?
Han blev lidt fornærmet da jeg gjorde det klart at jeg kun betalte første omgang og lidt tøvende måtte han ty til pungen, men havde ikke pengen nok og måtte låne af Matthew.

Tak for een øl !? (Måske har jeg overtrådt nogle sociale regler, hvem ved ?)

 

Aftalte at mødes kl. 07 i morgen.


På vej til morgenmad i Kabuku. (Matthew, Ali og Amadi)

.....

 
  << Previous

Start

Next >>