Arrived here with no Frames?

Lofsdalen med Rödövalen.


 

Så hastede det. (Igen)

 

Jeg skulle have noget at spise, betale, ned og hente bilen og finde kommunekontoret inden 8.

 

Jeg nåede som sagt ikke at stille faldloddet om fra lufthavns- til kommunevejs målinger og få forbundet ledninger og computer osv. Men 5 minutter i 8 holdt jeg udenfor. - Og der var parkering forbudt!

 

Jeg kørte rundt om bygningen.
Omme bag fandt jeg en parkeringsplads, men kun båse til personbiler -uden trailer, så det endte med at jeg “smed” bilen et sted hvor den ikke holdt i vejen, og gik på jagt efter Hr. Statsingeniör Jan et ell. andet.

 

Det var ikke så let.
Op og ned ad trapper og lange gange med Kafka i baghovedet.
Men jeg fandt til sidst Teknisk Afdeling og det rette kontor.

 

Der sad tre mand høj og ventede. Jävla!

De så på uret og hilste (spydigt?) "Go’morran".

 

Da jeg i går havde været nærmest bevidstløs i de timer på dagen, hvor D og SC var på arbejde, kendte jeg meget lidt til de aftaler der var indgået, og hvad de betød for mig, så jeg måtte fiske lidt for at finde ud af hvad de forventede af besøget.

 

På et tidspunkt sagde en af dem “Du pråtar like hämsk svenska som den danska läkan som har bot här i tjygo år”.
Men de forstod da hvad jeg sagde.

Og jeg havde da, for tre dage siden, siddet i fire timer i et varehus i Helsingfors og på “skandinavisk”, ført en utroligt interessant samtale med en finlands-svensker om økonomisk idéhistorie, diskrimineringen af finlands-svenskere, parallellerne i kvantespringene i Den Globale Bevidsthed i forbindelse med opdagelsen af superledere sammenholdt med perspektivets dimension i middelalderens malerkunst o.lign. småting,
uden problemer.

Så jeg konkluderede, at han nok var lidt morgensur.

 

Jeg var mere beskæftiget med at tænke på hvordan jeg skulle skaffe mig tid til at ændre på faldloddets opsætning.

Det varede heller ikke længe før de ville have faldloddet demonstreret, men hvis jeg lavede jeg en demo-måling med lufthavnsopsætningen på kommuneveje, ville computeren vise fejl.
Det ser ikke pænt ud.

 

Jeg syntes det var en god idé at de tog sig en ekstra kop kaffe, mens jeg lige smuttede ned og riggede udstyret til.
Jan et ell.andet kiggede lige engang, han havde jo mødt mig dagen i forvejen, så det undrede ham nok lidt hvad jeg havde fået tiden til at gå med siden da.

 

Jeg fik en halv time.

På med kedeldragten.

Men hvad spottede mit øje der i forruden?
Det skulle ikke være en parkeringsbøde?

Jo jo. Det var det da. 400 Skr.
Man skal ikke undervurdere en privatansat, svensk “laplise”.

 

Jeg riggede computer og processor til først og flyttede geofonerne. M.a.o. gemte jeg de 20 stk 25 kg  lodder til sidst.
Ellers var der ikke kræfter tilbage til “småtingene”.

 

Så det var med rystende hænder, jeg, svedig og møjbeskidt, kunne tegne og fortælle for Statsingeniörerne, som i mellemtiden var dukket op.

 

De fulgte med ud på den første strækning, men blev heldigvis ret hurtigt trætte af at se på og kørte igen.
Så lidt efter lidt kom jeg igen på højde med situationen og var meget omhyggelig med målingerne.
Lavede meget detaljerede notater og tog en masse billeder.
Det skulle i hvert tillfælde ikke være det måletekniske, der skulle ligge til grund for et dårligt projekt.

Så det trak lidt ud og jeg kom lidt senere hjem til Danmark end beregnet - men i live!

 

(Gad vide hvorfor PN ikke siden har fået nogen projekter i Norrköping)?

 

Jeg har siden tænkt meget over hvordan jeg kunne komme så grueligt galt af sted.
Hvor gik det galt og hvordan kunne det være håndteret anderledes.

Jeg sparede firmaet for rejseomkostninger, men mistede dem måske igen på en dårlig demonstration.

 

Moralen er…  Who fucking cares.

 

Det var et af de mest kiksede projekter jeg har været med til. Kun 1ste del af Malaysiaturen var værre.

Og måske også indledningen til Pias og min 3-ugers ferie i Thailand og Malaysia. My God !

Og måske også … Nej, det må vente til en anden dag.

 

 

Slut