Arrived here with no Frames?

Töfsingdalen i høsten.


 

Langt om længe blev han færdig med at tjekke traileren, der var fyldt med havestole og det blev min tur.

 

Tolderen vendte sig om og sagde kort: “Pas”

Jeg har ingen fotos af nedrige svenske toldere.
I stedet er her et par billeder af en meget flink svensk Falck-mand fra Idre.

 

Så vidt jeg ved findes der et nordisk pas-samarbejde, men ok. Ikke tirre hans slumrende indre svinehund, så jeg fandt passet frem.
(Det hører med til mit standard rejsekit). Og overrakte ham det.

 

Han stak mit pas i lommen, så skummelt på mig og sagde: “Nu behåller jag ditt pass här. Så åker du till tullen därborta, och när du har stemplat carne’en kommer du tilbacka och visar det för meg. Förstått ?”

Jeg undredes grumme meget og spurgte: "Hvorfor ?"

“Det finns dom som inte stämplar carnet’en och bara åker vidare”, var svaret.

 


Lars Ola er hans navn.
Uden hans hjælp havde jeg ikke fået repareret bremser på en lørdag og mødt op til aftalt tid i Finland.

 

En stemme i mig skreg: Du er simpelthen så fuld af lort din racistiske facist. Får man ikke behørigt stemplet sit carnet, får man senere så mange problemer med Told&Skat, med krav om at skulle betale den fulde importtold og afgift, at det ville være fuldstændigt utænkeligt at nogen ville udsætte sig for dét, når stempleriet bare er en formsag, der højst tager 2 minutter.

 

Men han var gået videre til den næste bil, med mit pas i lommen.

 


Langt fra hjemmet uden øl.

Havnen var fuldstændig forstoppet med biler og lastbiler, der alle forsøgte at komme først ned til det lyskryds, der førte ud til den stockholmske morgentrafik. Første skridt videre.

Jeg fik snoet, mast og mingeleret mit vogntog på tværs af bilerne i køerne og over til parkeringspladsen foran toldbygningen.

Der mødte mig til gengæld en smuk morgenfrisk, kvindelig tolder, der smilende sagde: “Ah, en dansk carnet.” Stemplede det og gav mig det tilbage med et: “Go tur”.

Det lunede lidt, men hvordan skulle jeg kæmpe mig mod strømmen, tilbage til min plageånd ?
Jeg kom ud fra parkeringspladsen, men foretrak at gå det sidste stykke.
Tolderen gav mig passet tilbage uden et ord og jeg var en fri mand.

 

Next ->