Arrived here with no Frames?

Lofsdalen i høsten.


 

Jeg havde med besvær fundet frem til en stilling, der måske med lidt held kunne medføre et kortere eller længere blund: På skrå i stolen, med benene strakt ud, ryggen i en grim bue, der af erfaring ville komme til at gøre ondt senere og med hovedet vredet ned mod ryglænet og tilfældigt dækket med gårsDagens Nyheter; da pausen sluttede….

Naturligvis er en lummer natklub i en spritbåd på “Botten viken” udstyret med et passende polsk “Dans-band” med en pailetteklædt, brintoverilteblond sangerinde, der efter bedste evne fortolkede de værste amerikanske natklubsange, tilsat lidt moderne Stevie Wonderpop.
Fyren med saxofonen kunne en gang i mellem får det til at minde om musik, men jeg var ikke kommet for at høre musik.
Jeg var kommet for at SOVE!

 

Jeg måtte købe endnu en cola. Jeg tror serveringen holdt lidt øje med mig. Jeg var ikke just klædt på til at glide anonymt ind med klientellet.

 

Og da sluttede halballet.. Klokken var 03 og neonlyset skar i øjnene. Så kunne vi godt forlade etablissementet. Alle mand herut, døren lukket og låst. Godnat og sov godt.

 

Natklubben var det sidste sted der havde haft åbent.

 

 

Next ->