Arrived here with no Frames?

Töfsingdalen i høsten.


 

Denne situation skulle vist overvejes nøje. Men allerede nu savnede jeg min toilettaske og min tandbørste.

 

Ok. Jeg kunne evt. gemme mig i et hjørne i restauranten, drikke lidt ekstra vin, for at blive søvnig og så fortrække til en bar e.lign., hvor jeg måske kunne finde en blød stol, hvor jeg måske kunne få et par timer på øjet.
Det var gjort før, i Italien, sammen med Giorgio på færgen til Sardinien, hvor vi heller ikke fik nogen kahyt. (Ikke med særligt godt resultat, men så ville dét da ikke komme som en overraskelse.)

 

Men foreløbigt var der god tid.
Der ville nok ikke være fredeligt nogen steder på færgen de første timer. Klokken var 23 og vi skulle først være i havn klokken 09 i morgen tidlig. Klokken 08 svensk tid. Så jeg tøffede ned efter Dagens Nyheter og videre til restauranten.
Der var kun ledige borde midt i rummet tilbage, så der sad så jeg.

 

Jeg fik en forret, som jeg spiste langsomt.

 

Og en hovedret, som jeg også spiste langsomt.

 

Og en dessert, ….

 

Jeg havde været tidligt oppe, arbejdet intensivt i 10 timer, kørt 200 km og bla, bla bla, så nu trængte jeg til et bad og en seng.

 

Restauranten lukkede klokken 01.

 

Jeg tøffede lidt omkring for at sondere terrænet. Måske ville der vise sig nogle bedre muligheder for en time på øjet.

 

Der var gang i den overalt. Lys og musik og masser af “ungdommer” på druk. De havde været i gang nogle timer nu, så stemningen var lige så høj som lydniveauet. Jeg tog en runde for at udforske eventuelle afkroge med mindre festivitas.

 

I natklubben var der behageligt dunkelt. Jeg fandt en lænestol nede bagved og måtte købe en cola. Ryglænet var lidt for lavt, så jeg rykkede stolen helt op mod væggen for at hvile hovedet, men vibrationerne fra maskinen fik det til at summe i kraniet. Jeg er dog i stand til at sove siddende ret op og ned i sofaen derhjemme, når bare fjernsynet kører, så det skulle nok kunne gå.

 

Troede jeg.

 

Next ->