Arrived here with no Frames?


Foto: Viking Line

Med min gode gamle NMT900 forsøgte jeg at ringe til “Viking Line”, for at bestille billet, men jeg fik kun fat i en båndoptager, der venligt, tror jeg nok, på finsk oplyste mig om noget med områdenumret, eller specielle mobitelefon nummervalg eller sådan noget, så jeg kom ikke igennem.
Det var før Nokia havde erobret det finske folk.

 

Jeg blev færdig med at måle ved 17 tiden og vendte straks næsen sydpå. Så kunne jeg pakke udstyret i havnen. Og måske nå en sandwich på vejen, jeg var efterhånden ret sulten.

 

 

En sandwich og en tiltrængt kop kaffe blev der “tid” til fordi bilen manglede benzin.
Jeg ankom til billetlugen på havnen ved 19 tiden. God tid.
Hvis der ikke var plads kunne jeg overnatte på hotellet i havnen; - det så slet ikke så tosset ud.

Men så var der også det med told-papirerne.
Dette hændte før Finland blev indlemmet i EU og jeg kørte på toldpapirer, der egentlig kun måtte anvendes til udstillinger, demonstrationer og den slags, men hvad. Det har D altid gjort, så det var ikke noget problem.
Men hvis jeg ikke forlod landet, kunne jeg jo ikke gen-importere varerne, når de først var blevet stemplet ud. (Ingen ekstra blanketter).

 

Jeg spurgte den venlige pige i billetlugen om der var chance for at jeg kunne komme med færgen. Det mente hun nok og sagde jeg skulle køre hen i ventebanen.
Hun ville ikke have penge for biletten, men gav mig en nummerlap, som jeg skulle aflevere, i Informationen ombord og betale der. Det var samme sted jeg skulle bestille kahyt oplyste hun mig om.

 

Der sad jeg så. Det var blevet mørkt, det støvregnede og jeg var sulten. Og træt.

 

Imponerende, og lidt foruroligende, at se det enorme antal biler der kunne rummes i bugen af den kæmpefærge, men den måtte jo blive fyldt til sidst. Og hvad så med mig ?

 

 

Next ->