|
Jet-Air inkompetence
15-januar.
Kl.07:15
Byen og bjergene er helt dækket af
en tyk dyne af tåge. Sigtbarheden er ca. 100 m.
Jeg fik til sidst min te og har været
i bad nede hos Peter & Birgitta.
De har badeværelse på værelset
med mere vand i bruseren end i fællesbruseren ovenpå hos mig - og den
gamle altmuligmand har hentet varmeovnen.
Efter meditation og morgenmad gik
vi på shopping.
Jeg syntes jeg købte en masse ting, men nu hvor jeg
ser dem, er det ikke nok.
OK, det koster penge, men figurerne er så
fantastisk flotte og skulle man købe dem i Danmark koster de mindst
5-10-15.000 kroner.
Jeg må købe flere.
En af undskyldningerne er, at
de skal bruges i meditations praksisserne, så jeg køber kun nogen der
har relation til det jeg skal påbegynde.
Altså gør jeg det af nødvendighed…
(Hvem sagde begær?) |
|
Jeg fik lavet en T-shirt med teksten:
No Rickchaw
No Change Money
No Hashis
No One Rupee
No Problem |
Vi var rundt i mange butikker og i
de fleste var de personlige venner med Heinrich Harrer. Forfatteren til
bogen ”Syv år i Tibet”. (Forvansket, fordrejet og amerikaniseret
til film).
Han
kom i netop deres butik hver eneste år og købte sjældne tibetanske
antikviteter, som de egenhændigt importerede. Og eftersom vi var
buddhister, kunne vi få nogle specielt smukke, værdifulde figurer til
specialpriser og bla bla bla. Både fordi de er så irriterende (men også
fordi jeg er så klog), besindede jeg mig og købte jeg kun een figur
til Pia og mig og en til Andrei og Lene, som tak for lån af rygsækkene.
Nu bagefter ærgrer det mig lidt. Men vi er her i to dage endnu.
|
Pigen i den lille butik blev helt forlegen
da hun fandt ud af at Steen kunne spille på det tibetanske
horn.
|
|
Jeg fik fanget Pia før hun gik på
arbejde og arrangeret noget med en nøgle til hoveddøren, da vi kommer
hjem fredag, mens hun er på arbejde, og ikke lørdag som jeg havde fået
ind i hovedet.
.....
Ved 15 tiden gik vi på Café og
spiste pizza ! Da var tågen blevet så tyk som ærtesuppe.
Var det ikke
fordi vi efterhånden kendte gaderne, ville vi ikke vide i hvilken
retning vi skulle gå.
Det var umuligt at orientere sig og 1½ time
senere kunne man end ikke se folk 25 meter væk. Jeg har aldrig oplevet
noget lignende. Jeg forsøgte at tage et par billeder af det.
Tåge og regn.
Vi var
bl.a i Oxford Bookshop, da strømmen gik og så er det svært at se på
bøger. Indisk producerede bøger er meget billige.
Strømmen går så
tit at man næsten har vænnet sig til det og ikke længere bemærker
det. Alle har en nødgenerator og der kommer altid lys igen efter 15-30
sekunder. Når lyset går, bliver folk bare stående et øjeblik og når
generatoren så tænder det igen, fortsætter de som om intet var hændt.
Da vi kom ud fra butikken
pjaskregnede det og det har det gjort lige siden.
En butiksindehaver påstod det
ville rense luften så der ville blive solskin i morgen.
Efterhånden
tillægger man det så lidt værdi hvad folk fortæller en.
De er
simpelthen så fulde af løgn eller behagesyge at det er en pestilens.
.....
Indisk
inkompetence
|
Vi var nede i en “Jet-Air”
agents butik for at få re-confirmeret vores flybilletter Badogra-Delhi og
Delhi-København og selv om han sagde at det ikke var noget problem, var
han simpelthen så uprofessionel og indbildsk at vi havde lyst til at slå
hovedet ned i maven på ham.
Han startede med at kræve 100 Rs. bare for
at påtage sig opgaven.
Dem puttede han i lommen.
Så skulle han se
vores flybilletter og bladrede rundt i dem som om han aldrig havde set sådan
nogen før.
Han hev en stor bog frem og begyndte at skrive alt muligt
ned.
Navne, serienumre og jeg ved ikke hvad.
Da han sagde at han var færdig,
spurgte vi ham om det var OK ?
"Yes,
yes, I’ll call Air-India later".
Fint nok, men hvordan kan vi så vide at det var
OK?
“Oh, yes, where do you live?”
Han fik telefonnummeret til hotellet.
Så spurgte
vi ham om han havde noteret Flight.no, dato, navne og tidspunkt ned.
Ja, ja, han
havde noteret 5 billetter til Delhi den 18 og 19 januar!
Vi fik ham i
spidse vendinger forklaret ham at vi var 4 personer der skulle følges
ad til Delhi den 18 januar - og derfra videre til København d.19!
Det stod faktisk på billetterne !
Så fandt han ud af at han ikke
kunne re-confirmere Air India billetter (?) Men han ville gerne se vores
billetter igen.
Vi ville så have vores 100 Rs. tilbage, men det
lykkedes ham at stykke et nyt notat sammen på 4 (vistnok) forskellige
billetter til Delhi d.18. |
|
Vi prøvede bagefter oppe i Air
India kontoret, men de havde ikke noget med re-confirmation af biletter
at gøre.
Det skulle gøres på et TCI (Travel Corporation of India) turistkontor et andet sted i
byen.
Steen & Erika havde besluttet
sig for at bruge de donerede penge på flybilletter til Calcutta, da de
ellers var tvungne til at tage afsted med tog et døgn før afrejsen
til Thailand,
for at være nogenlunde sikre på at være i lufthavnen i
Calcutta til tiden.
Et døgns forsinkelse med Indian Railways er det nok klogest
at regne med - og de var ikke meget for eventuelt at tilbringe et døgn i
Calcutta, hvis toget mod forventning skulle ankomme til tiden.
Alt er
muligt.
Men desværre kunne de ikke få flybilletterne i dag, fordi
computeren ikke virkede, men "kom igen i morgen".
Air India
manden oplyste at Erika
kunne få sin billet 12 US$ billigere fordi hun var under 30 år.
Det
var da endelig en oplysning man kunne bruge til noget ! |
|
|
Så gik vi hjem. Spiste aftensmad,
drak whisky, gik i bad og skrev dagbog.
Jeg længes hjem til Pia. Og
varmen.
|
|