FramesArrived here with no Frames ?

 
 

På natklub i Padna

11-januar.

Mirik, Klokken 07:00

 

Øv, jeg er blevet syg.
Feber og ondt i halsen.
Gosch, hvor er det koldt i Mirik.

Der er ingen varme på værelserne og det er frostvejr om natten.
Kun midt på dagen, når solen står højest på himlen sveder vi lidt.
Jeg tror det var ventilationen i nattoget, der startede forkølelsen og her til morgen er jeg ikke meget værd.
Jeg fryser helt ind i knoglerne.

 

Hvis jeg ikke får skrevet lidt dagbog i dag, kommer jeg uhjælpeligt bagefter.
Jeg har ondt i hovedet.

.....

Vi kørte med minibus taxi fra Bodhgaya. Turen tog fire timer og vi kørte gennem et totalt fladt landskab, kun afbrudt af utallige krydsninger, frem og tilbage over det samme jernbanespor.


Indisk transportbånd.
Der sorteres grus.

Efterhånden som vi nærmede os Patna og trafikken blev tættere, blev vores chauffør mere og mere nervøs. Han kendte vist ikke vejen og var bange for at tabe lederen af syne.

Trafikken blev massiv og når den gik helt i stå, blev alle sprækkerne mellem trafikanterne udnyttet, så alt blev tæt pakket med lastbiler, busser, biler, knallerter, rickshaws, cykelrickshaws, cykler og enkelte vanvittige fodgængere.
Støvet og smoggen lå tæt og gav en fantastisk solnedgang.
Til sidst havde chaufføren hornet i bund hele tiden og masede sig hensynsløst igennem, så cykler og scootere røg til alle sider.
Han skrællede fem cyklister (der var vist ingen der væltede) og en enkelt fodgænger fik et ordentligt fur.
Hans ubeherskede opbremsninger i sidste sekund, skaffede ham også flere udefinérbare buler og skældsord i bagklappen.

 

 

“Vel” ankommen ved banegården, blev vi straks overfaldet af “hjælpsomme”: ”What train you go ?”,
“What hotel ?”
“Hello rickshaw”,
”Where you come from ?”
 osv. osv.

 

Steen & Erika havde prøvet turen før, så de kendte et sted hvor vi kunne gemme os til toget kørte klokken 22:00 (ca.)
Det viste sig at være restauranten/natklubben i et nærliggende hotel.
Et halvmørkt, lyserødt, “intimt” sted uden mennesker men med levende musik.
Congasspilleren / trommeslageren kunne gå an.
Keyboard / Hammondorgel-spilleren var elendig og forsangeren ulidelig selvoptaget.
Vi var naturligvis i centrum for deres forsøg på at skabe den helt rigtige vestligt dekadente discostemning.

 

På toilettet blev Birgitta og mor forulempede af en sjofel fyr fra køkkenpersonalet, men det gik først op for dem bagefter.
Erika havde været udsat for den samme fyr sidst hende og Steen var her forbi.

Ved 21 tiden samlede vi vores oppakning og begyndte at bevæge os over mod stationen.
Man bliver nødt til at møde op i god tid, fordi man skal rundt og udspørge en masse mennesker, for at få en fornemmelse af hvornår toget kommer og hvor.
Enten ved folk og de ansatte det ikke, eller også svarer de bevidst forkert.
Under alle omstændigheder var der ingen der vidste på hvilken perron toget ankom.
Det blev vist afgjort af skiftespors mesteren i det øjeblik toget rullede ind på stationen.

 

Vi sad og hang i en ulidelig varm 1.klasse ventesal med spyt på gulvet og rotter på toilettet og fandt nogle indere, der skulle med samme tog.
De ville så fortælle os hvad stemmen i højttaleren besluttede sig til at informere folket om.

 

Toget var 20 minutter forsinket og kørte ind på spor 2.

 

Det var magen til de andre First Class AC vi havde kørt med, men i bedre stand og renere.
Vi krøb hurtigt til køjs.
Lagener og tæpper kom ret hurtigt, uden at vi behøvede at bestille dem først.
Nogle af dem var dog så brugte og ulækre at vi måtte have dem byttet.

Air cond.’en virkede bedre end på de andre tog, så jeg lå i træk og frøs hele natten.

Da jeg vågnede næste morgen holdt toget stille.
Det blev det ved med i yderligere 1½ time.
Forskellige folk vi spurgte, havde bud på alt fra ingen til 6 timers forsinkelse.
Det blev til 3.

 

 
 

Next >>