FramesArrived here with no Frames ?

 
 

Hverdag i BodhGaya

07-januar.

“Normal” morgenrutine.

Bagefter tog vi ned til Mahabodhi stupa’en og mediterede.
Og lavede vi en meditation hvorunder man går rundt om stupa’en.
Meget hyggeligt.

Da klokken blev 11:30 gik alle de der lavede prostrationer til middag og så lånte vi deres “brædder” og prøvede selv. (Det var vældig godt for min ryg, kunne jeg mærke).

 

Så gik vi ned på det tibetanske marked og ledte efter varmt tøj.
Vi skulle snart videre.
Op i bjergene.

Jeg fandt en lokal Helly Hansen imitation, ikke den store kvalitet, men hvad kan man forlange for 80,- kroner ?

Middagsmad ret sent (14:30). Nudelsuppe og Momo’s.
Det var meget varmt midt på dagen og vi var lidt trætte efter de mange prostrationer, så vi dryssede ned på OM Café og drak kaffe.

Så hentede vi vasketøj og tøffede hjem til et dejligt koldt bad.

Jeg ringede til Pia. 443 Rs. Og skrev to postkort (Et til Dynatest og et til Jens Ole).

Nu sidder vi og venter på at blive sultne nok til at vi gider spise aftensmad.
Ellers kan vi da altid snuppe en øl eller to.

I morgen klokken 14 går det videre mod Mirik i Himalaya.

.....

Vi sad på nogle lave borde udenfor værelserne, fordi der var varmere udenfor og ikke så klamt som på værelserne.
Jeg lagde mig på siden og sov øjeblikkeligt i ca. 15 minutter.
Så snakkede vi lidt, mediterede, tog en “Indian made Foreign Liquor” og gik over på den anden side af gaden  for at spise.

 

Udenfor hegnet stod den sædvanlige flok rickshaw fyre og messede: “Hello Mr. Rickshaw”. (Jeg hedder sgu’tte Rickshaw).
Vi prøvede et nyt spisested, ca. 5 meter ved siden af det sædvanlige. Udvælgelseskriteriet var det samme, kunne de, eller ville de skaffe øl ?
De havde som regel ikke nogen licens, men ved godt hvor de kan købe.
Maden til 5 personer (der var vist en der havde noget med maven) stod os i 92 Rs. men øllerne var dyre: 4 øl á 650 ml. kostede 200 Rs.!

 

 

 
 

Next >>