FramesArrived here with no Frames ?

 
 

Tilbage over floden og "Hunden"

Snakken trak ud og snart kedede de ivrige handelsmænd sig bravt,
men de var straks på dupperne, da vi rejste os for at gå igen.

De fleste opgav hurtigt igen, men den gamle klynker havde fået selskab af en kollega.


Mor og "hendes" tigger. (Gæt selv hvem der er hvem)

 

Efter et lille skovområde begyndte nogle hunde at give hals og straks kom folk rendende for at tigge. De to gamle havde vist bevæget sig uden for deres område og blev jaget væk og så blev vi fulgt af nogle nye tiggere, som heldigvis ikke var så udholdende.

.....

Solen begyndte at gå ned og landskabet var betagende smukt.

Hunden

Vi havde overhalet en oksekærre og var kommet til nogle huse der lå langs vejen.
Udenfor et af dem lå en hund i hjulsporet og snorksov.
Oksekærren knirkede sig nærmere og ingen så ud til at bekymre sig om hunden.

Vi var et stykke derfra og Steen begyndte at råbe til hunden at den skulle passe på ikke at blive kørt over - men den sov sødeligt videre.
Oksekærren kom nærmere og da der var overhængende fare for at den ville blive mast under kærren, råbte Steen: “Vågn op hund, du er ved at blive kørt over”, mens han klappede i hænderne og løb hen i mod den.
Så vågnede den.
“Gal, hvid mand angriber, forsvar dig!” røg det gennem hovedet på den.
Den sprang forvirret op, viste tænder og gøede vredt af manden.
Steen råbte: “Det er ikke mig for fanden, pas på vognen”.
Den kiggede til siden og så lige op under maven på en okse. Vildt forskrækket sprang den tilbage og ramlede ind i en kvinde, der sad og rensede ris. Hun blev pissesur over hunden der jokkede i hendes mad og langede ud efter den, så den igen måtte undvige og den sprang sidelæns ind i en mur.
Nu var der ikke flere steder at rende hen, den var omringet af vilde, hvide mænd, okser, kærrer, vrede kvinder og huse.
Der var kun én vej væk.
Den fór ind under kærren og slap ud på en mark, hvor den ilede af sted mod solnedgangen, frustreret gø’ende af alt og alle og ingenting.
For bare fem sekunder siden lå den i den sødeste søvn og pludselig ramler verden sammen over ørerne på en.
Det er fan’me uretfærdigt.!

Vi kom tilbage til flodbredden, lige da solen forsvandt bag horisonten, medens den oplyste skyerne nedefra med et blødt gyldent lys.

Gennem aftendisen kunne vi på den anden bred se stupa’en som et fyrtårn rage op over træerne.

Vi smøgede buksebenene op og vadede gennem vandet over mod den mørke bred.
På den anden side krøb vi våde i skoene, da vi af erfaring vidste at det ikke kan anbefales sarte sjæle at gå barfodet her.

Tilbage i den smalle, fyldte gade faldt vi over et skilt over en dør, hvor der stod: Indian made Foreign liquor. (Er der mon noget der hedder: Indian made Indian liquor ?)
Vi vovede os ind og købte en flaske
Maharaja whisky.
Der stod “Indian made”, “cont.180 ml. when filled”, ”for sale i Bihar only” på flasken.
Det smagte nu godt nok. (Hvem slukkede lyset?)

.....

Vasketøjet var ikke færdigt.

Birgittas meditationspude var igen lavet forkert.

Efter aftenmeditationen indtog vi aftensmaden i det telt der kan skaffe øller.

Her stødte vi på manageren for Burmese bihar, det tidligere kloster hvor vi sover.
Vi spurgte ham hvorfor og hvem der fyrede raketterne og de øredøvende kanonslag af.

Han sagde det var fordi det var en slags muslimsk nytårsdag i dag, men ikke farligt!
Det er først farligt når hinduerne fejrer nytår, så bliver der slået folk ihjel.
Der er ikke så mange muslimer i Bodhgaya.

Ved nytåret for seks dage siden blev seks mennesker dræbt i nabobyen Gaya med 20.000 indbyggere.

 

 

 
 

Next >>