|
Tilbage over floden og
"Hunden"
Snakken trak ud og snart kedede de
ivrige handelsmænd sig bravt,
men de var straks på dupperne, da vi
rejste os for at gå igen.
De fleste opgav hurtigt igen, men den gamle
klynker havde fået selskab af en kollega. |
|
Mor og "hendes" tigger. (Gæt
selv hvem der er hvem)
|
Efter et lille skovområde begyndte
nogle hunde at give hals og straks kom folk rendende for at tigge. |
|
De to
gamle havde vist bevæget sig uden for deres område og blev jaget væk
og så blev vi fulgt af nogle nye tiggere, som heldigvis ikke var så
udholdende. |
.....
Solen begyndte at gå ned og
landskabet var betagende smukt.
Hunden
Vi havde overhalet en oksekærre og var
kommet til nogle huse der lå langs vejen.
Udenfor et af dem lå en hund i hjulsporet og
snorksov.
Oksekærren knirkede sig nærmere og ingen så ud til at bekymre sig om
hunden.
Vi var et
stykke derfra og Steen begyndte at råbe til hunden at den skulle passe på ikke at
blive kørt over - men den sov sødeligt videre.
Oksekærren kom nærmere
og da der var overhængende fare for at den ville blive mast under kærren,
råbte Steen: “Vågn op hund, du
er ved at blive kørt over”, mens han klappede i hænderne og løb
hen i mod den.
Så vågnede den.
“Gal,
hvid mand angriber, forsvar dig!” røg det gennem hovedet på den.
Den sprang forvirret op, viste tænder og gøede vredt af manden.
Steen
råbte: “Det er ikke mig for
fanden, pas på vognen”.
Den kiggede til siden og så lige op
under maven på en okse. Vildt forskrækket sprang den tilbage og
ramlede ind i en kvinde, der sad og rensede ris. Hun blev pissesur over
hunden der jokkede i hendes mad og langede ud efter den, så den igen måtte
undvige og den sprang sidelæns ind i en mur.
Nu var der ikke flere
steder at rende hen, den var omringet af vilde, hvide mænd, okser, kærrer,
vrede kvinder og huse.
Der var kun én vej væk.
Den fór ind under kærren
og slap ud på en mark, hvor den ilede af sted mod solnedgangen,
frustreret gø’ende af alt og alle og ingenting.
For bare fem sekunder
siden lå den i den sødeste søvn og pludselig ramler verden sammen over
ørerne på en.
Det er fan’me uretfærdigt.!
Vi kom tilbage til flodbredden,
lige da solen forsvandt bag horisonten, medens den oplyste skyerne
nedefra med et blødt gyldent lys.
Gennem aftendisen kunne vi på den
anden bred se stupa’en som et fyrtårn rage op over træerne.
Vi smøgede
buksebenene op og vadede gennem vandet over mod den mørke bred.
På den
anden side krøb vi våde i skoene, da vi af erfaring vidste at det ikke kan anbefales
sarte sjæle at gå barfodet her.
Tilbage i den smalle, fyldte gade
faldt vi over et skilt over en dør, hvor der stod: “Indian made
Foreign liquor”. (Er der
mon noget der hedder: Indian made Indian liquor ?)
Vi vovede os ind og købte en flaske Maharaja
whisky.
Der stod “Indian made”, “cont.180 ml. when filled”, ”for sale
i Bihar only” på flasken.
Det smagte nu godt nok. (Hvem slukkede
lyset?)
.....
Vasketøjet var ikke færdigt.
Birgittas meditationspude var igen
lavet forkert.
|
|
|
Efter aftenmeditationen indtog vi
aftensmaden i det telt der kan skaffe øller.
Her stødte vi på
manageren for Burmese bihar, det tidligere kloster hvor vi sover.
Vi
spurgte ham hvorfor og hvem der fyrede raketterne og de øredøvende
kanonslag af.
Han sagde det var fordi det var en slags muslimsk nytårsdag
i dag, men ikke farligt!
Det er først farligt når hinduerne fejrer nytår,
så bliver der slået folk ihjel.
Der er ikke så mange muslimer i
Bodhgaya.
Ved nytåret for seks dage siden blev seks mennesker dræbt i nabobyen
Gaya med 20.000 indbyggere. |
|
|
|
|
|
|
|