FramesArrived here with no Frames ?

 
 

"The Middle Way"

Prins Siddharta Gautama havde forladt sit fædrene slot, havde bl.a levet som asket og været fastende i mange år og var meget udhungret.

Birhar var på den tid et meget rigt land (nu den fattigste del af Indien) og en ung pige han mødte “ofrede” noget yoghurt til asketen.
Han tog i mod gaven og det smagte som en bid af en regnbue.

Da var det, det gik op for ham, at ekstreme handlinger og tanker ikke på nogen måde førte til oplysning og var spild af energi og tid.

Den oplevelse førte til udformningen af læren om "middelvejen".

Hans fem følgesvende, som han havde været sammen med i mange år, blev sure og skuffede over at han overtrådte hans askese løfter og forlod ham..


Siddharta Gautama som asket.
(Statue i kloster i Bangkok).

Senere tog Siddharta Gautama over floden til BodhGaya og mediterede under træet,
gennemskuede tingenes sammenhænge og blev en Buddha.

Efter sigende den anden i rækken.
"Sakjamuni Buddha"

 

Vi skulle i dag gå den modsatte vej over floden og besøge det sted hvor han mødte den venlige unge pige.

Vejen ned til floden førte ad en ekstremt overfyldt gade.
Jeg har aldrig set så mange folk i en gade før.

En møgbeskidt side-gade førte os videre ned til en meget stejl trappe direkte ned i floden, som heldigvis var meget lavvandet.

Vandet var ikke dybere end knæhøjde, men med forræderiske huller.

Med tanke på mine forkradsede myggestik var det med visse betænkeligheder jeg stak fødderne ned i den suppe af - nej det er for ulækkert at beskrive...

 


'Vetenskapsjornalisten' spottede vist en "mikrobe" på størrelse med en L...!

Flodsengen var til gengæld meget bred og tilsandet, og bestod mest af en del småløb, med det bredeste og dybeste stykke på denne side.

Man skulle virkelig se sig for, hvor man satte fødderne, der lå lort overalt.

Floden var det nærmeste de fleste indere kommer træk og skyl og der er stadig et par måneder til regntiden kommer og skyller.


På vej over floden med MahaBodhi stupaen i baggrunden.

På en sandbanke ude midt i floden lød det pludselig bagfra: Bvaadrrrr!!! Og Peter responderede kvikt: “Five to Go.” - Lidt efter var der kun “Four to Go”.

Og så var vi på ude på landet.

Der var yderligere et godt stykke vej til “Yoghurt stedet” men det var dejligt at være på landet. 

Sceneriet var utroligt indisk (!) Fuldstændig som på film, med palmer, oksekærrer og rismarker 
og drenge der spillede kricket.  

og sariklædte kvinder, der ville have bakchich (penge)

 

 

Undervejs blev vi (specielt Inge) forfulgt af en gammel tigger, der græd og klagede sig og hang på som en burre.

.....

 

Målet for vores travetur lå i forbindelse med et forfaldent hindutempel, hvor der stod en flok indere der ville sælge offergaver, som de sandsynligvis havde taget fra stedet fra tidligere besøgende.

De var irriterende pågående og forfulgte os larmende, så det var umuligt at føre en samtale.

Da vi kom til mindesmærket blev Inge så irriteret over deres knævren at hun vredt råbte: “Så hold dog jeres mund et øjeblik, det er ikke til at høre hvad man selv tænker!”  

De tav chokerede, trak sig lidt tilbage og satte sig ned.

 

De hviskede kun mens Steen & Erika meget spændende fortalte om buddhisme.

 

 

Buddha baserede sin lære på fire grundsætninger / indlysende sandheder:

1.      Lidelsen (dukkha). Tilværelsen består groft sagt af "lidelse". Både fysisk og psykisk.
Tilstedeværelsen / eksistensen af lidelse er ikke ensbetydende med at der ikke også findes glæde (sukkha). Så er det sagt.
De munke og rinpoché'er jeg har mødt har en utrolig veludviklet sans for humor.

2.      Der er en grund til al den lidelse og det er begær / grådighed / uvidenhed.
Ikke kun begæret efter materielle goder og sansemæssig tilfredsstillelse. Også ønsket om at udføre gode gerninger er udtryk for begær.
Begæret er det der fastholder os i livets hjul og driver os fra det ene liv til det næste.
Ordet "behov" er vist mere på niveau med tidsånden og i færd med at fortrænge ordet "begær".

3.     Vi kan gøre en ende på lidelsen ved at frigøre os fra begæret / vore "behov".
Vi kan endda dreje ind på en vej der tager os bort fra livets hjul (reinkarnationer) og til den tilstand der kaldes Nirvana: En absolut opløsning af ”selvet”.

4.      Der findes en teknik der kan gøre en ende på lidelsen og nogle enkle praktiske forholdsregler kan gøre os i stand til at overvinde vores begær og føre os mod Nirvana.

Disse forholds-regler kaldes ”Den ottefoldige vej”:

.

Ret forståelse.

Ret tankegang.

Ret tale.

Ret handlemåde.

Ret levevis.

Ret stræben.

Ret indstilling.

Ret koncentration.

 

Denne ottefoldige vejs retningslinier er grupperet i 3 emner:

1.      Visdom.

Ret forståelse og tankegang grupperes som visdom.

Forståelse er ikke blind tro på Buddhas ord, men opstår ved grundigt at vurdere hans belæringer og afprøve dem mod egne erfaringer.

Ret tankegang refererer til vores motivation og målet for vore tanker. De må ikke være forventninger om i sidste ende at opnå personlig vinding, magt eller velstand. Ret tankegang betyder at fokusere vores opmærksomhed på hvad vi kan lære og opnå for at hjælpe verden.

 

2.      Moralske grundsætninger.

Ret tale, handling, levevis og stræben.

Ret tale gør en ende på eder og forbandelser og hårde ord, bagtalelser, bagvaskelser, pral og løgne.

Ret handlemåde inkluderer; ikke at stjæle eller tage nogens eller nogets liv. Det er i orden at spise kød, hvis bare ikke dyret er slået ihjel på grund af dine ønsker om røde bøffer.
Druk og stoffer er heller ikke ret handling eller levevis.
I vor moderne komplekse verden er ret levevis lettest udtrykt ved at vor profession ikke må afstedkomme skade.

Ret stræben betyder at yde en indsats, at bestræbe sig.
Passivitet, - ikke at gøre skade, er ikke nok.
At være opmærksom og være modtagelig for erkendelse, kræver bestræbelse.

 

3.  Meditation er ret indstilling og koncentration.

At koncentrere sig om at sætte sig ud over sindets og tankernes forstyrrelser, for at nå ind til klarheden, der gemmer sig indeni i os alle, skjult bag tankernes og følelsernes tågeslør.

Meget enkelt.

Og så handler de buddhistiske praksiser i stor stil om forskellige fysiske og åndelige metoder til at træne ens evne til at efterleve den ottefoldige vejs rette adfærd og tanker.

 

Plus en del der opøver ens koncentrationsevne
og andre der kan fjerne ens negative adfærd og tanker
og mange der kan motivere osv. osv.

 

 

 
 

Next >>