FramesArrived here with no Frames ?

 
 

Mandala'en

06-januar.

Another tough day in the Zoo.

Måske fordi det er lørdag eller også var jeg mere træt, men jeg blev først vækket af busserne kl. 7:30 ! Morgenmad på OM Café og så ned til doktoren.
Han holdt til nede ved Galugpa templet, hvor de var ved at forberede den sidste dags mandala meditation.

 

Bagefter skulle der være en ceremoni, hvor de ville brænde offergaverne og mandalaen af.

 

.....

Den så lovende ud, mandala'en. Var næsten færdig.
Den var lavet på en platform oppe i Gomphaen og der var rejst en baldakin over den.
Der var blevet sat olielamper og offerfigurer omkring den, der var lavet af smør, blandet med mel og farve.

 


Der blev også lavet en lille mandala på den platform
 hvor ofringerne skulle brændes af.

.....

 

En Mandala er et komplekst symbol der repræsenterer alle energier, aspekter og manifestationer af et bestemt segment af erkendelsen.

Munkene skaber de utroligt detaljerede mandalaer for at vi kan få et glimt af det fuldendte.
Den opnåelige oplysnings dimension.

De skaber dem i håbet om at de, gennem påvirkning af betragteren, kan medvirke til verdensfreden.

Desuden bliver de lavet og ødelagt igen ved en ceremoni, for at hjælpe os med at forstå, at alt er forgængeligt og kun eksisterer i relation til og afhængigt af andre ting.

 

Ofte er de 2 dimensionelle gengivelser eller grundtegninger over en paladsbygning og af arketypen på en oplyst person – en Buddha der har påtaget sig en form kaldet ”Glæde kroppen” Sambhogakaya, der tjener som skabelon for en speciel meditations praksis kaldet ”Deiti Yoga”.


Mandala betyder på Sanskrit cirkel.
Rent fysisk er de utroligt smukke, meget detaljerede ”tegninger” i farvet sand, 1½-2 m. i diameter.

 

En fuldt uddannet mandala tegner har studeret buddhisme i 13 år som munk.
I mindst 3 år har han så studeret mandaler og deres symbolik og derudover har han fuldført flere 2-3 måneders ”retreats” (meditationsfaser i tilbagetrukkethed) og mediteret over de forskellige aspekter, der ligger til baggrund for symbolerne i mandalaerne.

 

Hårene rejste sig i nakken på mig,
 da jeg så hvilke detaljer og fantastiske effekter de var i stand til at skabe.
 Ufattelig smukt.

Sandet var formet i små bunker og toppe, der gav et tredimensionelt indtryk.
Jeg tror nok de 4 munke havde arbejdet på den i mindst 6 timer om dagen i 10 dage = 240 mandetimer.
Om en time fejer de den sammen og hælder den i floden.

.....

På det åndelige plan repræsenterer mandalaen universet selv,
der indenfor den buddhistiske terminologi består af Samsara
 – denne jordiske tilværelse, med liv og død, som vi deler med et uendeligt antal andre livsformer (insekterne bliver regnet med)
 – og Buddhaernes ”Rene Land” (En slags himmel),
der er grundlagt af Buddha til undervisning af de, som er tæt på oplysningen, men som tager en tur til på jorden, for at oplyse os uvidende,
 - der forblindede bliver trukket rundt ved næsen af vores evigt skiftende tanker, følelser og begær, der skaber den uorden, rod og lidelse der er baggrunden for menneskehedens mere kedelige manifestationer.

.....

 

Efter den mundfuld, måtte vi hellige vore fysiske kroppe lidt opmærksomhed og vi konsulterede den tibetanske læge.
"Han" var nonne. Hvorfor havde den tanke ikke strejfet os ?

 

Så tog hun pulsen på begge håndled og spurgte om jeg havde dårligt knæ.
Det var ikke skudt helt ved siden af.
Ryggen havde hun for længst opdaget og sagde at det var en inflammatorisk tilstand i nerverne i nakken.
Jeg måtte ikke spise sure ting (Jeg hader i forvejen appelsiner og elsker bananer) eller løg og hvidløg.


Lægen var en lille, følsom kvinde med en meget kort frisure.
Hun rystede urindåsen og konstaterede at vi nok alle havde fået det samme at spise (jeg var den tredje i rækken).

 

Hun nævnte heldigvis ikke kaffe, sprut og cigaretter.
I Tibet og Indien er det også næsten ukendte fænomener.

Vi fik en recept. Jeg fik bl.a nogen ret store piller, håndlavede (ja det var de andre piller nu også) der lå i en lille plastikæske, individuelt pakket ind i små stykker silke med et farvet bånd omkring.
Problemet med tibetanske piller er at de skal tygges !

 

.....

Peter havde en båndoptager med, så Birgitta, Inge og jeg fulgte med op i Gompa’en for at optage munkenes “strubesang”.

Nu havde de jo set os før, vi var igen de eneste gæster, så da de var færdige, hilste de engelsktalende venligt på os og sagde at “the fire-pudja” startede kl.12:30. (Ceremonien hvor de brændte gaverne og mandalaen).

 

Så der var tid tilovers til at nå ned i Kadyup klostret og optage deres trompeter og trommer.

Dér sad der flere vesterlændinge og deltog, og da ceremonien var færdig og Rinpoche’en gik, hilste han venligt på os.

Vi havde været til interview hos ham og "de hvide" kiggede mærkeligt på os.
I sammenligning med deres pæklædning og udseende, lignede vi mere en flok charterturister end venner af huset.

 

Under hyggelig sludren gik vi tilbage til Gelukpa klostret.

Der var mødt en del “civile” tibetanske tilskuere op til ceremonien nede i gården, hvor munkene i fuld galla var i gang med at brænde (en del af ?) gaverne og mandalaen af.

 

Den lokale Rinpoche sad på en trone i solen og styrede det hele.
Det må dæleme have været varmt.

 


Med parykker på ligner de mest af alt sydamerikanske indianere.
Mine film begyndte så småt at slippe op (18 af 24) så jeg prøvede at spare lidt på dem, men den lille have og gårdsplads med munkene i ceremonielle dragter og de civile tibetanere var ikke til at stå for.

Stedets lokale indiske vicevært forsøgte at prakke mig nogle antikvariske mønter på.

Så kom Steen & Erika og vi gik ned for at spise middagsmad.

På en slette oppe bag “Tibetan Marked” var de ved at gøre klar til et rykind af 3-400 munke, der skal gennemføre en større ceremoni, så der var allerede rejst en del køkkentelte, og vi fandt ind i et af dem.

Det var munke der kokkererede og vi fik en slags nudelsuppe og te for 60 Rs. Ca. 20 kroner for seks personer.

 

Så havde Steen & Erika arrangeret en slags udflugt over Niranjana floden til stedet hvor Siddharta opdagede “the Middle-Way” teorien om man så må sige.

 

 
 

Next >>