Arrived here with no Frames ?Frames

 
 

Sarnath og den tibetanske familie.

1-januar

Jeg vågnede med et sæt klokken 09:30.
Var de andre stået op og havde ikke villet vække mig ?

Forsinker min snorken noget ?

Hurtigt i bad og i tøjet og ud af døren, hvor jeg løb på Steen, der sagde at han lige var vågnet og ville se om vi andre sov.

Lidt efter lidt samledes vi ved et bord nede på plænen til morgenmad og planlægning af dagen. Eller rettere: Til orientering om hvad vore dygtige guides havde tænkt sig at udsætte os for.

Vi skulle til Sarnath, der ligger lidt uden for Varanasi, for at besøge parken hvor Buddha gav sine første belæringer efter sin oplysning for over 2500 år siden.

Der vokser også et træ der, som er en aflægger af det Bodhi træ i Bodh Gaya, hvorunder Prins Siddharta sad da tingenes sammenhænge gik op for ham.
Det er dæleme et gammelt træ.

.....

Der blev lige plads til et frækt postkort.

Ingen hindu kvinde må se dig direkte i øjnene - eller være nedringet på den måde. Hun er slem !

Jeg prøvede noget nyt til morgenmad i dag: Yoghurt og Mixed Pickles ! Det smagte utroligt godt.
Dertil Nan med grøntsager og en kop kaffe til lige at få det sidste af nytårsfesten ud af kroppen med.

Tøjvasken, der var bestilt til i dag, var blevet udsat, da 1. januar er fridag i Indien. (Vidste han ikke det i receptionen?)

Det havde regnet lidt i går aftes, men nu var skydækket tyndere og solen tittede frem og varmede dejligt.

Der havde været en del strømafbrydelser i går aftes, men hotellet har en nødgenerator der tændte efter ca. 10 sekunder, så det var ikke noget problem.

Afbrydelserne kunne være forårsaget af de interimistiske lysguilander de havde udsmykket haven med i forbindelse med nytåret.
De er tydeligvis ikke Demko mærkede til brug i våde rum eller til udendørs brug for den sags skyld.

For at gøre lyskæderne lange nok, var ledningerne blevet afisolerede, snoet sammen og hængt op i træerne og lagt i mønstre på jorden.
Det var 220 Volts guilander og vi forventede hele tiden at se regnormene komme myldrende op af jorden.

.....

Steen fik hyret en taxi og aftalt en pris, men da chaufføren så at vi var seks, ville han have flere penge.
Steen sagde “One taxi, one price” og gjorde som ville han stå ud. Så var det i orden alligevel.
Men chaufføren sad og vred sig og fortalte om priserne på benzin og at vi var rige og han var fattig osv.

Vi stoppede ved det arkæologiske museum, for at se det først.
Det var forbudt at fotografere dér (guderne må vide hvorfor, det var bare en samling (smukke) stenskulpturer), så kameraet blev låst inde i et lille skab med to låse, hvoraf jeg fik nøglen til den ene.

Taxichaufføren spurgte om vi skulle tilbage igen, for så ville han vente på os.
Vi sagde nej.
Vi vidste ikke hvor længe vi ville blive.

Der var utrolig mange gadehandlere, folk, busser, taxier, køer, larm osv. osv.

 


Dhamekh Stupa

Da vi havde set museet trak mor og jeg udenfor.
En venlig ældre vagtmand kom med en stol til min gamle mor, tiggede en cigaret af mig og opfordrede mig til at tage nogle billeder inde på museet.
Alle hvide turister er normalt udstyrede med kameraer og kløende udløserfingre, men mit kamera var jo låst inde, fordi det skulle være forbudt at fotografere!
Flink mand.

Efter museet gik vi ind i hjorte-parken med ruinerne af den oldgamle Dhamek stupa og Bodhi træet.

På stedet står resterne af en oldgammel stupa, Dhamekha stupa'en,
hvis underliggende struktur blev grundlagt for 2300 år siden.

.....

Det var meningen at vi skulle sidde i græsset under et træ og meditere.
Steen & Erika påstod, at sidst de var her, var der meget smukt og fredfyldt, men i dag var det 1ste nytårsdag, så mange havde fri og parken var stuvende fuld af indere på Picnic.

Der var lige så fyldt som i en københavnsk park på en sommersøndag, med transistorradioer med skinger musik og boldspil og madkurve og affald.

 

Men ingen bare piger der slikkede solskin.

.....

Der var ikke mange hvide der, så vi tiltrak lidt opmærksomhed.

Foran det gamle træ var der en del indere der turde spørge om ikke de måtte blive fotograferet sammen med os, så vi måtte finde os en grimasse der passede til rollen som staffage i adskillige turistfotos af eksotiske mennesketyper.
Det var meget sundt at opleve tilværelsen fra den modsatte ende af kameralinsen.

 

Teksten på skiltet ved bodhi træet i Sarnath:

Bodhi saplings from Anuradhapura

In B.C.288 a branch from the bodhi tree under which Prins Siddhartha attained enlightenment at Buddhagaya, was taken to Ceylon by Emperor Asokas daughter Sanghamitta and planted at Anuradhapura the then capital of Ceylon. Ever since it has grown undisturbed and is in a flourishing condition even now the saplings planted at this spot are from that historic tree and were brought by Siribevamitta Dhammapala. The founder of The Mahabodhi Society.

Planted on the 12 of November
Buddha year 2475,
Christian year 1931.

 

Se dét er et gammelt træ !


Bodhi træet i Sri Lanka

.....

Vi var inde i et Hinayana tempel, hvor en venlig munk fortalte om Buddhas livshistorie, der var illustreret på væggene.

De buddhistiske tanker har i tidens løb bredt sig ud over det meste af Asien og der har naturligvis været masser af diskussioner, reformer og kulturelle påvirkninger, der har ændret læren undervejs og delt den op i forskellige skoler og retninger.
Groft sagt er der nu 2 hovedgrene: Hinayana og Mahayana.

Hinayana kan karakteriseres som den konservative af de to retninger, med vægten lagt på Buddha’s originale ord og lære.
Målet for udøveren er Nirvana. Oplysningen, der befrier en fra jordelivets ørkesløshed og genfødsler.

Hinayana er i dag, med store variationer, overvejende repræsenteret på Sri Lanka og i Burma, Thailand, Cambodia, Laos og Vietnam,

I Mahayana er oplysningen et delmål. Derefter er man en Bodhisattva, hvis mål det er, gennem medfølelse og selvopofrelse, at hjælpe alle sansende væsener til samme oplysning.

Mahayana bredte sig nordpå til Nepal, Tibet, Mongoliet, Kina, Korea og Japan.
I Indien blev filosofien løbet over ende af hinduismen og i Kina af kommunisterne.

I Tibet opstod der omkring år 600 e.K. en videreforgrening kaldet Vajrayana.

.....

Så købte vi et glas friskpresset juice ved en gadehandler og gik ned på en lille tibetansk “restaurant”, hvor Steen & Erika havde været tidligere.

*

Det var hjemme hos et tibetansk flygtningepar med to små børn.

Vi fik te, suppe og Momosh, en tibetansk ret der mindede meget om kinesiske Dim Sums. (Kød med dej omkring, dampet).

Jeg tror vi måtte af med 12 kroner for 6 personer, men det var heller ikke et luksusmåltid, der kunne opnå bemærkelsesværdigt mange kokkehuer fra nogen  madanmeldere.

.....

Lige over for “restauranten” lå et tibetansk tempel. Mens vi var derinde begyndte en ung, indisk fyr at tale til mig.
Ikke det sædvanlige vrøvl med “Where you come ?”, “You want to see beautiful carpet ?” osv. Han var interesseret i religionen og kulturen i Danmark. !?

Han var sammen med hele den kvindelige del af familien, der holdt fridag.
Han ville gerne skrive til mig, så han fik min adresse.
Ellers plejer de at give een deres adresse og så vil de have at man sender dem breve eller billeder.

Da vi var på vej væk, kom han efter os og sagde at hans mor havde inviteret os på besøg og spurgte om vi havde lyst til at komme ?
De boede i nærheden af hvor vi skal hen i morgen, så vi fik deres adresse; så må vi se.

 

 
 

Next >>